Det mest absurde er, at velfærden i dagens rige Danmark sagtens kunne tage et gevaldigt skridt fremad, uden at vi behøver at betale en eneste krone mere i skat

af Jørgen Arbo-Bæhr, MF for Enhedslisten
Endnu engang optræder finansminister Thor Pedersen med sit talcirkus. Igen og igen forsøger han at bortforklare det faktum, at omsorgen overfor ældre og børn, uddannelserne i folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler, AMU-centre og så videre er for dårlig.
Endnu engang må han ty til verdensfjerne økonomiske teorier for at forklare, hvorfor regeringen ikke vil bruge noget af statens bugnende pengekasse til at gøre livet lettere på plejehjemmene, i institutionerne og på uddannelsesstederne.
Hvis bare kommunerne fik samme andel i den stigende velstand som det private forbrug, ville der være ti milliarder kroner mere til velfærd. Det er med andre ord et politisk valg.
Skal velstanden udelukkende bruges til flere udestuer og samtalekøkkener, eller skal vi satse på ordentlig velfærd og ordentlige arbejdsforhold for plejere, hjemmehjælpere, pædagoger og andre, der arbejder til fordel for velfærd og omsorg.
Valget burde ikke være svært. Men Thor Pedersen har sin enøjede ideologiske dagsorden, hvor offentlig service nærmest betragtes som en kæp i hjulet på regeringens bestræbelser på at forkæle det private erhvervsliv.
Det mest absurde er, at velfærden i dagens rige Danmark sagtens kunne tage et gevaldigt skridt fremad, uden at vi behøver at betale en eneste krone mere i skat.
Lad os rundt omkring i kommunerne samles om, at Thor Pedersen skal lempe på låget til sin pengetank, så velfærden kan forbedres. Hans talmagi kan vi ikke bruge. Det handler om mennesker.