Vi havde håbet at se Fidel og høre hans tale, men i år valgte han selvfølgelig at tale i en anden by. Men vi så det i fjernsynet og jeg fik sunget Internationale sammen med ham, så det var næsten lige så godt

af Lærke Øland Frederiksen i Guatemala
Vi havde håbet at se Fidel og høre hans tale, men i år valgte han selvfølgelig at tale i en anden by. Men vi så det i fjernsynet og jeg fik sunget Internationale sammen med ham, så det var næsten lige så godt.
Jeg er nu taget fra Cuba og videre til Guatemala sammen med Nana.
Det er yderst påfaldende så stor forskellen er mellem de to lande. Når man kommer fra varemangel og tomme hylder, er det helt overvældende at komme tilbage til forbrugerparadiset - reklamer, dyre biler og BurgerKing var det første der faldt os i øjnene. Nu, hvor det er blevet lyst, er en anden tydelig forskel de 20 gange så mange tiggere, der er her end i Cuba.
Jeg er alt i alt taget fra Cuba med en meget blandet opfattelse af systemet der, fordele og ulemper, som jeg kunne skrive bøger om og rable om i timevis... Men det bliver ikke nu.
Men der er under ingen omstændigheder tvivl om, at den sidste halvdel af tiden i Cuba var lige så fantastisk som den første halvdel.
Nana og jeg tog på en lille udflugt. Vi fandt aldrig de øer, som vi var taget afsted efter, til gengæld fandt vi en dejlig turistfri by, hvor vi hang ud et par dage. Så langt væk fra turist-helvede var det meget lettere at komme i kontakt med cubanerne, og vi fik os en gammel ven, der (for penge selvfølgelig) tog sit barnebarn og os med ud til cubanernes svar på friluftsbadet i Aalborg (for de der har haft den fornøjelse af opleve friluft'n). Det var en nærliggende flod, som de lokale valfartede til og tilbragte hele dagen med at bade, spise, drikke og høre musik. Det var fedt at opleve og især fordi vi var der som hans gæster og ikke som irriterende turister, der trængte sig på.

Karneval i Santa Clara
Næste kulturelle oplevelse fik vi i Santa Clara, hvor vi tilfældigt stødte ind i et karneval. Der var forskellige optog igennem byen, som i sig selv var meget sjove, men den helt fantastisk del af karnevalet foregik lidt udenfor byen. Her var der syv forskellige steder opstillet karnevalspladser bestående af ølboder, madboder, scener og musiktelte og så væltede der rundt med fulde cubanere, landsbytosser og legene børn. Det mindede mest af alt om Vejgaard Byfest, hvor jeg er vokset op og drukket mig fuld i smug i mine spæde teenage-år. Der var sindssyge mængder af billig øl (cirka en halv liter for en krone!) i baljer og tønder, hvor man kunne få sin medbragte kop fyldt op eller købe to sammensatte dåser for 50 øre... Det var jo slet ikke til at stå for og heldigvis havde vi lokale guides med i form af nogle venner, som viste os rund. Det var helt fantastisk at være omgivet af reggaeton rytmer og roterende hofter og vi fik også lært de lokale danse, så når jeg kommer hjem, kan i formodentlig ikke kende forskel på mig og Jenifer Lopez!
En mindre succesfuld kulturel oplevelse var et besøg hos en mand, der praktiserede Santeria, som er en meget udbredt religion på Cuba. Han endte med at spå vores familie diverse sygdomme, hysteriske børn og en tidlig død - alt sammen noget han selvfølgelig kunne kurere for kun 68 dollars.
En af vores sidste dage i Cuba var en slags nationaldag (den 26. juli, mindedag for Fidels første kupforsøg, der mislykkedes i 1953). Vi havde håbet på, at kunne komme til at se ham og høre hans tale, som han plejer at holde på Revolutionspladsen, men i år valgte han selvfølgelig at holde den i en anden by. Men vi så det i fjernsynet og jeg fik sunget Internationale sammen med ham, så det var næsten lige så godt.

Nu til Guatemala
Vi er faldet til i Antigua og er begyndt at arbejde i Guatemala City, eller Guate, som den hedder i daglig tale. Antigua er et sjovt sted, hvor man nogle gange kan blive i tvivl om, hvorvidt man befinder sig i Guatemala eller USA. Hver anden man møder på gaden er amerikaner, tror jeg, ellers er det bare fordi, de taler højere og gør mere opmærksom på sig selv - det er ikke til at sige. Den anden halvdel er guatemaltekere - guatemalere - guatemala-mennesker - eller hvad de nu lige hedder. Af dem er halvdelen stinkende rige og halvdelen tiggere.
Antigua er den rigeste by i Guatemala, fordi her er så mange turister og dollars strømmer ind. Det sammen gør tiggerne, der som bekendt også tjener bedst, hvor der er mange turister. De skulle efter sigende tjene bedre som tiggere, end hvis de fik et rengøringsjob eller anden ufaglært job - så hvorfor ikke...
Her er rigtig meget liv og en af Antiguas mest charmerende sider er helt klart markedet. Her har vi en tendens til at tilbringe det meste af vores fritid. Det er så farvestrålende, billigt og hyggeligt. Det mest fascinerende og de små piger i originalt indiansk tøj og store poser eller pakker balancerende på hovedet.
Endnu mere farvestrålende er de såkaldte 'kyllingebusser'. Dem kører vi i hver morgen fra Antigua til Guate, hvor vi arbejder. Jeg formoder at bussernes navn hentyder til, at man står-siddder-hænger som i en kyllingetransport. Her kan man virkelig tale om at føle sig som burhøns. Det er en sjov oplevelse, og hvis man er heldig sætter chaufføren kassettebåndet med 90'er hits på! Det kan dog ikke overdøve manden, der hænger ud af døren og råber 'Guate, Guate, Guateeeee' den ene vej og 'Antigua, tigua, tiguaaa' den anden vej. Bussernes udsmykning er helt klart et studium værd. De busser, der ikke er udsmykket med silhuetter af nøgne damer og ørne, er tilklistret med Jesus-slogans og reklamer for Gud. En af vores busser har sågar en Jesus-gearstang.

Big bang eller Gud
De er temmelig vilde med ham Gud herovre, og de har en helt anden meget praktisk opfattelse af 'ham', end jeg nogensinde har oplevet. Det resulterer i, at der overalt er 'reklamer' for ham, som for eksempel: 'Frygt ikke Guatemala, jeg hjælper dig - Gud' (et skilt på vejen fra Antigua til Guate) eller skiltet i en af kiosker i det meget kriminelle område, hvor vi arbejder 'Gud beskytter denne butik og de, der handler i den' (hvilket i øvrigt ikke afholder ejerne af butikken fra at have et kæmpe gitter til at beskytte dem).
Alt her er gennemsyret af kristendom, og vores vært (som vi faktisk fører lange, indholdsrige samtaler med på spansk!) fortalte os, at børn i skolerne rent faktisk lærer, at det var gud, der skabte verden. Han havde selv hørt om Big Bang og blev meget forundret over, at vi også havde - det er der ikke mange i Guatemala, der har, og det er ikke noget, der bliver undervist i i skolen. Evolutionsteorien bliver lige vendt, men det forvirrer bare børnene, for de véd jo, at Gud skabte mennesker, så de forstår ikke, hvor de der aber kommer ind i billedet!

Mordor i Guatemala
Vi benyttede weekenden til at bestige en vulkan, der netop har været i udbrud. Der løb stadig lava ud hist og her og vi kunne gå lige så tæt på, som vi turde. Det var for sindssygt, Det er det vildeste sted, jeg nogensinde har været. Det var som at kravle rundt i Mordor, bestige Mount Doom og faktisk bragte vi ringen til bjergets indre for at tilintetgøre den for altid...

Lærke Øland Frederiksen skriver rejseberetninger til venner og bekendte - og til Arbejderen.
Første rejsebrev var fra Cuba. Den blev bragt her i avisen den 16. august. Nu er Lærke og hendes søster Nana nået til Guatemala... men hun har lidt svært ved at få Cuba ud af hovedet.