Jeg vil ikke at stå som medarrangør af en demonstration, hvor der forekommer skilte og bannere, jeg ikke er i stand til at tyde

af Arne Lund, Enhedslisten, Humlebæk
Ren Lomborg - og så i Arbejderen! Det var, hvad jeg tænkte, da jeg læste Erik Anderssons kronik 'Kan marxister demonstrere sammen med Hizbollah?' den 23. august.
Metoden består i, at man først tillægger andre synspunkter, de ikke har, - og derefter angriber dem på dette falske grundlag.
Udgangspunktet for kronikken er de demonstrationer, der har været i forbindelse med Israels angreb på Libanon. Ved demonstrationerne medbragte Hizbollah-tilhængere plakater, flag og billeder med Hizbollah-lederen Nasrallah, hvilket gav anledning til nogen tumult, korporligt såvel som verbalt. Således også ved demonstrationen på Axeltorv i København den 21. juli.
I kronikken anklages 'marxister' og 'fin-vänster' for at tilpasse sig imperialismen og deres eget imperialistiske borgerskab' fordi Hizbollah-tilhængerne blev bedt om at fjerne de medbragte skilte og flag. Rend og hop!
Der blev udtrykkeligt gjort opmærksom på, at alle var velkomne, men vi ville for eksempel ikke se Hizbollahs plakater og flag. Demonstrationen var vendt mod zionismen og mod krigen Israel-Libanon, det var ikke en støtte for Hizbollah, Syrien og Iran.
Kun de færreste af os på venstrefløjen læser arabisk, og jeg vil ikke at stå som medarrangør af en demonstration, hvor der forekommer skilte og bannere, jeg ikke er i stand til at tyde. Aner ikke om der på sådanne plakater og bannere for eksempel står 'Støt den islamiske revolution i Iran'. Gør Erik Andersson?
Naturligvis fortjener det kolossale sociale arbejde, Hizbollah udfører i det sydlige Libanon, fuld anerkendelse. Det samme gør Hizbollahs kamp mod zionismen og Israels dominans i Mellemøsten. En sådant støtte kan for eksempel ske i form af en taktisk alliance, der dog altid vil være af begrænset varighed. For vi må ikke glemme, at Hizbollah har et åndeligt slægtskab med det kapitalistiske islamiske præstestyre i Iran, som sponsorerer Hizbollahs aktiviteter.
Det er 'den iranske forbindelse', der er dybt betænkelig. Iran styres af en flok bundkorrupte fascistiske præster, der undertrykker kvinder voldsomt, forfølger fagligt aktive, homoseksuelle og folk fra andre religioner end den shiitiske. Fattigdommen er udbredt, prostitution og narkomani ligeså. Fængslerne er fyldt med oppositionelle, og den rige oliestat bruger enorme ressourcer på et stort sikkerhedsapparat, der skal holde befolkningen i ave.
Derfor er der mange grunde til at være forbeholdne overfor Hizbollah. Men som sagt, på kort sigt!