En undersøgelse for nylig fortæller, at seks ud af ti pensionister kun har deres folkepension og måske noget fra ATP at klare dagen og vejen for.

af Jørgen Tved, medlem af ældrerådet i Frederiksværk Kommune
Jeg vil godt takke for indbydelsen til denne konference. Det er min bestemte opfattelse, at de, der har skoen på, bedst ved hvor den trykker, så når et politisk parti indbyder os som repræsentanter for de ældre, er det et godt tegn og initiativ, som meget gerne må følges op af andre politiske partier.
Når det er sagt, kunne jeg måske have ønsket, at konferencen var blevet afholdt, før man indgik aftalen om fremtidens velfærd. Jeg opfatter beslutningen om at hæve afgangsalderen for både efterløn og pension, som et unødvendigt og hårdt slag med fremtidens ældre.
Nu skal jeg ikke fortabe mig i fortiden og fortidens fejl, der er rigeligt af problemer, som trænger sig ganske alvorligt på..
For nogen tid siden læste jeg en artikel i Frederiksborg Amts Avis af Helle Thorning Schmidt. Overskriften var - mere pleje - mindre bureaukrati.

Mindre hjælp
Jeg kan forstå, at socialdemokraternes formand har været på studiebesøg i min kommune Frederiksværk. Her har man, som i andre kommuner i de seneste år modtaget et beløb fra Folketinget. Angiveligt til et løft i ældreplejen.
Til dato er det ikke lykkedes for ældrerådet at få oplyst, hvad disse penge er brugt til i Frederiksværk.
For det år vi nu befinder os i, har man også søgt om midler i den pulje på små 500 millioner kroner, Folketinget har afsat til et nyt løft.
Pengene skal nu bruges til elektronisk isenkram, som efter min bedste overbevisning ikke nødvendigvis giver mere og bedre hjemmepleje.
Samtidig oplever jeg på det seneste, at flere pensionister ringer mig op og fortæller, at nu er deres hjælp blevet revurderet, og der er blevet skåret i den hjælp, de tidligere har fået tildelt.
Jeg er derfor meget enig med Helle Thorning-Schmidt, når hun i pressen siger:
'Vi skal først og fremmest sørge for, at de mange ressourcer, vi bruger på ældreplejen, går til at skabe et ordentligt liv for de ældre.'
I min kommune er der mange problemer, der trænger sig på, ikke mindst de høje omkostninger ved at bo på et plejecentre. I et helt nyt centre vil huslejen ligge på godt 6000 kroner. Hertil kommer varme på 300 kroner, el på andre 300 kroner og udgift til vand på 90 kroner. Hertil skal lægges afgifter til kabel-tv og telefon.
Udgifterne ved at bo i en plejebolig omfatter også rengøringsmidler, vask og eventuelt leje af sengetøj med mere. Når alt dette er betalt, så kommer kosten, som i alt koster godt 3000 kroner.
Jeg forstår godt, hvis nogle er stået af, når jeg nævner alle disse tal, men lad mig trods alt blot nævne et par mere. En enlig folkepensionist får cirka 10.000 kroner brutto i pension. Når skatten er betalt er der omkring 7000 kroner tilbage.
En undersøgelse for nylig fortæller, at seks ud af ti pensionister kun har deres folkepension og måske noget fra ATP at klare dagen og vejen for. Jeg misunder på ingen måde de fire ud af de ti, men de seks lever på et absolut minimumsniveau, der ligger langt fra det glansbillede, som politikerne - også lokalt - ellers forlyster offentligheden med.
For mange ældre er overgang til folkepension en hård og brutal oplevelse, selv om de måske i den første tid endnu har lidt at stå imod med.

Brugerbetaling
En af oplevelserne kan være et besøg ved tandlægen.
Mange tror, at lægebehandling her i Danmark er gratis. Et besøg ved tandlægen giver dem en anden opfattelse.
Vi er nu nået til den alder, hvor slid har sat sine spor, og hvor tænderne bliver dyrere og dyrere at vedligeholde. Regninger ved tandlægen kan både blive på 20 og 30.000 kroner og endnu mere.
Jeg forstår ikke, at politikerne i dette hus (Christiansborg) ikke for længst har fået tandbehandling helt ind under sygesikringen, så også tandbehandling bliver gratis.
Ældre Forum - et rådgivende organ for ministrene - har udgivet mange fortræffelige publikationer også en i 2001 med titlen 'Ældre & tandsundheden'.Lad mig citere nogle af de sidste sætninger i denne publikation:
'Tab af et ben eller en arm medfører invaliditet, og det offentlige sundhedsvæsen mener, at det offentlige bærer alle udgifter til en passende erstatning i sådanne tilfælde. Omfattende tab af tænder er en invaliditet, som ofte reducerer livskvaliteten markant hos i øvrigt sunde og raske individer i alle aldersgrupper.'
Lad mig så tilføje, alt imens jeg anbefaler alle at læse den her omtalte publikation, at tandpine og livskvalitet ikke på nogen måde har noget med hinanden at gøre, og at økonomien gør alt for mange pensionister til tandinvalider.
Jeg har gennem flere år talt og skrevet meget om gratis tandbehandling især for de ældre. På et møde hvor jeg igen havde berørt det emne, blev jeg trukket til side, med et spørgsmål om jeg ikke var klar over, at også fodbehandling er et område med en høj grad af selvbetaling, den, efter min opfattelse, modbydelige brugerbetaling er en realitet for mange ældre, der gennem et langt liv har fået ødelagt deres fødder.
Igen vil jeg henvise til Ældre Forum. I 2003 har man om dette problem udgivet en publikation 'Ældre & fodsundhed'. Alle der ønsker at stifte bekendtskab med dette problem, kan i foto og skrift her få et indblik i hvor alvorligt og omfattende problemet er.

Konkrete forslag
Nu har jeg allerede rejst flere og afgørende problemer for de ældre, som kan sammenfattes i nogle konkrete forslag.
1. Forhøj pensionstillægget. Det er som bekendt indtægtsbestemt og en væsentlig forhøjelse vil lette tilværelsen for de seks pensionister ud af de ti.
2. Sænk boomkostningerne på alle ældreboliger. Igen vil det være en håndsrækning til de svageste, og nogle af udgifterne til dette forslag vil blive betalt af en mindre boligydelse.
3. Gør tandbehandling og behandling af fødder gratis for pensionister.
Lad mig så slutte og igen med et lokalt problem.
Loven om ældreråd var og bør stadig være en gevinst for demokratiet. Da loven blev vedtaget, blev der også afsat midler fra Folketingets side til drift af ældrerådene.
Da vi stillede op til ældrerådsvalg, var vi bekendt med, at arbejdet var ulønnet.
I Frederiksværk får sammenlægningsældrerådet ikke en eneste øre at råde over. Vi kan ikke købe et frimærke. Vi får ikke dækket vore transportomkostninger og så videre.
Vi har skrevet til ministeren om dette problem - det gjorde vi i februar. Og vi sendte kopi af vort brev til samtlige valgte folketingsmedlemmer i vores amt. Vi har ikke hørt fra ministeren og kun fra et medlem - Walter Christophersen - af de i alt 11 valgte folketingsmedlemmer fra Frederiksborg Amt
Jeg er bekendt med, at man har haft lignende problemer i andre kommuner, Men i vores by vil man end ikke svare på vore henvendelser om denne sag.
Når jeg tillader mig at rejse også dette problem i denne forsamling, skyldes det, at i både Hundested og i Frederiksværk, har Socialdemokratiet et solidt flertal, og i det nye sammenlægningsudvalg er der også socialdemokratisk flertal.
Hvis Helle Thorning igen skal på studiebesøg i Frederiksværk, vil hun så ikke rejse dette problem over for partifællerne, og hun må i så fald gerne komme hurtigt.

---

Ældrepolitisk konference
Socialdemokraterne på Christiansborg havde den 19. august indbudt landets ældreråd til en konference om ældrepolitik.
Initiativet var bemærkelsesværdigt ved, at det ikke kun var socialdemokrater, der var indbudt, men alle medlemmer af landets Ældreråd.
Et panel bestående af Helle Thorning-Schmidt, den socialdemokratiske ordfører for ældreområdet i Folketinget Lise Von Seelen, FOA-formand Dennis Kristensen, formanden for socialudvalget i Kommunernes Landsforening Tove Larsen, samt formanden for ældrerådene i Danmark Kirsten Feld, lagde op til debat. Og debat blev der.
Jørgen Tved havde forberedt sig, men tiden gjorde det kun muligt at få hovedpunkterne frem. Arbejderen bringer her den tale, han havde forberedt.