Jeg kunnet ikke dy mig for at købe Che Guevaras dagbog fra Bolivia på spansk - med hvad jeg i første omgang forstillede mig var skudhuller

af Lærke Øland Frederiksen i Cuba
Jeg er nu ankommet til Havanna og har tilbragt min første døgn i denne fantastiske by.
Havanna er på en og samme gang det smukkeste og det grimmeste, jeg nogensinde har set. Jeg blev budt velkommen af to store, hvide, døde rotter udenfor vores hoveddør den første morgen. Overalt er husene ødelagte eller i forfald, i gang med at blive restaureret, indimellem dem dukker der fine, farvestrålende - på grænsen til det smagløse - huse op med fine krummelurer, altaner og himstregimser.
Her er ikke ét reklameskilt og ingen distraherende blinkende neonrør, men det er ikke ensbetydende med, at her ikke er fyldt med liv og larm. Det står menneskene og bilernes dyt og hvinen for. Hvor der i Danmark ville have været kommercielle reklameskilte, er der her propaganda. 'Leve Fidel - Leve revolutionen - vor ven Hugo Chávez - Bush er ond - løslad de 5 cubanske fanger i USA' osv...
Vi bor i den gamle del af Havanna (Habana Vieja), hvor de fleste turister bor. Derfor er det ikke helt lykkedes os at undgå turistmarkeder fyldt med revolutionsromantisk junk. Jeg har heller ikke kunnet dy mig for at købe Che Guevaras dagbog fra Bolivia på spansk, 1. udgave! - med hvad jeg i første omgang forstillede mig var skudhuller, men har måtte erkende nok nærmere er møl-huller... De af jer, der kende til min forkærlighed for grimme afbildninger af Che Guevara og måske endda har set min samling, kan nok forestille jer, hvor svært det er for mig at beherske mig i dette eldorado af hæslige Che-afbildninger.

Boyfriend for free
Cubanerne er umiddelbart meget søde og venlige, men der er ingen tvivl om, at hvis de henvender sig til dig på gaden har de én af følgende tre motiver: De vil enten sælge dig noget (hovedsageligt pensionister, der sælger en af regeringens to officielle aviser samt mønter og sedler med billeder af Che), have noget af dig (penge, karameller eller sæbe) eller giftes med dig... Jeg har allerede fået ét ægteskabstilbud, som jeg dog takkede nej til, og Nana (min søster) og jeg fik også tilbudt en 'boyfriend for free' oven i et tilbud om perler i håret.
Med mit lange lyse hår savner jeg ikke opmærksomhed her, og tøser, hvis i lider af dårlig selvtillid eller synes i er lidt for tykke eller grimme, så tag et smut til Cuba! Fraværet af reklamer med tynde, halvnøgne damer i gadebilledet gør meget ved folks opfattelse af skønhed. Her går selv de (i vores forstand) grimmeste og mest laske fede kvinder rundt i stramme gamacher og små toppe, uden der er noget som helst mærkeligt i det, det er virkeligt befriende!
Som i nok kan høre, er jeg allerede blevet forelsket i Havanna, og jeg har intet behov for at forlade byen igen, men på søndag tager vi videre og drager ud i verden og finder en strand.
Nå, nu vil jeg op og slænge mig i hængekøjen på tagterrassen! Det er fandeme livet det her...

Nogle dage senere
Hej igen
Så har vi forladt storbyen og er kommet til en mindre by, længere østpå ud til vandet. Byen er virkelig hyggelig, fyldt med brosten og cowboys. Folkene her er ikke lige så påtrængende og der er knapt så mange ubehagelige tilnærmelser fra machomænd, hvilket betyder, at det faktisk er muligt at snakke med folk, og jeg får hablet en hel del espanol! Fra vores nye tagterrasse er der udsigt til flotte bjerge og over os flyver kæmpestore gribbe rundt og venter bare på, at den næste turist skal bukke under for den, til tider ulidelige, varme.
Der er ikke langt til stranden herfra, og hvis man er heldig, kører der også en bus derud - der har vi bare ikke været endnu, selvom vi har ventet tålmodigt. Heldigvis har jeg vænnet mig til tiempo cubano og nyder egentlig bare, at alting går lidt langsomt og er yderst afslappet.

Turister for sig
Stranden er fantastisk, dog raceopdelt. Foran hotellet ligger blegfede turister i strandstole og går man 100 meter til den ene eller den anden side finder man cubanere i alle farver - i kan nok gætte jer til, hvor vi foretrækker at opholde os... Men selvom vi selv synes, at vi mængler ret meget med de lokale, kan vi ikke helt komme uden om opdelingen. For eksempel må vi ikke have lov til at købe det samme mad som dem, vi er forvist til hotellets restaurant, fordi vi er dumme, rige turister... Men det er fint nok, det er rart at opleve, at der for en gangs skyld tages hensyn til lokalbefolkningen og ikke os.
Om et par dagen tager Nana og jeg en tur for os selv til en lille fiskerby, hvor der også skulle være mulighed for at komme ud til nogle øde øer med dejlige strande, skildpadder og den slags.
Nå, jeg har ikke så meget tid tilbage på nettet, så jeg vil smutte. Kan i have det godt!.......

Hilsen Lærke