I dag fordriver israelsk statsterrorisme befolkningen i Libanon, Gaza besættes gentagne gange og Israel forsøger at besætte det sydlige Libanon
af Ole Vad Odgaard, Risskov
Danske statsborgere måtte flygte fra Libanon, da konflikten omkring frigivelse af et større antal palæstinensiske fanger udviklede sig med israelske bombardementer af hele Libanon.
Israels hær har arresteret adskillige palæstinensere, kvinder og børn, også parlaments- og regeringsmedlemmer og embedsmænd. Med angrebene mod Libanon og Gaza har Israel reageret voldsomt overfor Hamas og Hizbollahs modtræk; tilfangetagelse af tre israelske soldater.
Her
Som repræsentant for dansk apartheid krævede Dansk Folkeparti, ivrigt støttet af regeringspartiet Venstre, at de hjemvendte og chokerede danskere skulle kontrolleres for misbrug af sociale ydelser. De to partier markerede dermed klart, at danskere med palæstinensisk baggrund skal særbehandles, jo Venstre og Dansk Folkeparti ønsker heller ikke etnisk ligestilling i Danmark.
Udenrigsministeriet har til gengæld handlet korrekt efter den danske grundlov; ministeriet sørgede for en hurtig evakuering væk fra Libanon, da landet blev udsat for israelsk statsterrorisme.
Hist
Apartheid er utvivlsomt et større problem i Palæstina, her har den zionistiske ideologi været årsag til uro mellem de lokale palæstinensere og zionistiske grupper siden 1917, det var dengang den britiske regering med Balfour Deklarationen bekendtgjorde, at ville støtte et jødisk nationalhjem i Palæstina. Det var rent guf for den zionistisk bevægelse, der nu kunne oprette rent etniske samfund i 'hjemlandet'.
Zionismen er en religiøs fundamentalistisk politisk bevægelse, den havde og har som mål - en ren jødisk stat i Palæstina. Israels magtelite har stadig fundament i zionismen, der opstod i Europa i 1890`erne, især baseret på bogen 'Der Judenstaat' af Theodor Herzl.
Efter 1945 overlod Storbritannien sin Palæstina-koloni, det såkaldte britiske mandat, til FN. Forenede Nationer forsøgte at løse problemet med en grænsedragning mellem zionister og arabiske stater. Det lykkedes ikke, i 1948 angreb den zionistiske terrororganisation Haganah, og palæstinensere i stort tal blev fordrevet fra deres byer og ejendomme.
Palæstinensere, der forsøgte at vende tilbage, blev igen fordrevet, flygtningelejre der opstod i 1948 eksisterer stadig, der er tale om flere generationer af palæstinensiske flygtninge.
I 2003 var Israels befolkningstæthed på næsten 300 per kvadratmeter, heraf 79 procent jøder, den ikke jødiske befolkning er hovedsageligt palæstinensere og apartheidsystemet tildeler dem en betydeligt lavere levestandard.
Befolkningstætheden er altså stor og behovet for mere land ligger underforstået og øger dermed frygten for en yderligere zionistisk aggression. Fordrivelse og drab for at opretholde og opbygge et apartheidsamfund i staten Israel er hermed ikke slut.
I dag fordriver israelsk statsterrorisme befolkningen i Libanon, Gaza besættes gentagne gange og Israel forsøger at besætte det sydlige Libanon.
USA erklærer hyklerisk, at Israel har ret til at forsvare sig. USA`s støtte omfatter fremskyndet levering af nye våben til afprøvning på palæstinenserne. En politik der øjensynlig bakkes op af den danske regering.
Engelske og amerikanske kapitalinteresser støtter opretholdelsen/udvidelsen af apartheidstaten Israel med diplomati og våben, vær sikker på at de kun gør det for egen fordel-.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278