Såfremt man ikke ændrer systemet, vil yderligere bevillinger til ældreforsorgen være uden særlig nyttevirkning. De vil blive opslugt af ligegyldighed, slendrian og bureaukratiske finurligheder

af Aage Staffe, Jyllinge
Dette debatindlæg er et forsøg på at påpege årsager og virkninger - et oplæg med spørgsmål til organisationer om deres medansvar - (Ældre Sagen - handicaporganisationer - faglige organisationer) om konsekvenser ved pligtforsømmelser - om disses hidtidige og især fremtidige rolle med hensyn til forbedringer.
Plejehjemsskandaler fik bølgerne til at gå højt. På traditionel vis forsøgte politikere og deres bureaukratiske forlængelser at gyde olie på de oprørte vande (det vender jeg tilbage til) - medierne bragte med veldokumenterede artikler om omsorgssvigt brænde til bålet i en agurketid.
'Tonen' blandt vore politikere har været debatteret - indtil videre uden større held - men er den nuværende omsorgskultur eller mangel på samme udtryk for den højredrejning, der er sket?
Ikke blot i Danmark, men også i de fleste vestlige demokratier?
Enhver er sin egen lykkes smed, har i årevis været devisen. Udokumenterede påstande om privatiseringens velsignelser og politikeres udstilling af deres kvalitative mangler med hensyn til rationel drift og dispositioner med offentlige midler har givetvis øget den herskende politikerlede.
Den rige er blevet rigere og den fattige fattigere, hævdes det - vidner det om en form for klassekamp? Nedskæringer rammer tilsyneladende primært de lavest placerede på lønstigen.
Under falske forudsætninger sneg en journalist sig som en tyv om natten ind på et plejehjem med skjult kamera og chokerede vel de fleste med afsløringer, der, hvis dyreværnsloven gjaldt indenfor omsorgsektoren, må vurderes som strafbare.
Vidner journalistens arbejdsmetode om, at kritik og klagemuligheder er uden virkning? At ligegyldighed er det fremherskende fænomen?
De igennem år ubehandlede klagesager i Københavns kommune giver vel svaret.
Krænker man retsbevidstheden - ved at belure - og uden den anklagedes viden skildre 'uheldige episoder', al den stund, den anklagede ikke får mulighed for at forsvare sig?
Det må undre, at ingen i vort kongerige har fundet journalistens metode for uværdig, i en tid hvor adskillige træer har måttet lade livet til papirmasse i forsvaret for vor påståede ytringsfrihed.

Følgevirkninger:
Nedskæringer og mediestorm har skadet tilliden til omsorgssektoren og dens udøvere - har draget den samvittighedsfulde omsorgsassistents selvværd i krise - dette kan direkte aflæses i personaleflugt og sygefravær. At flertallet af medarbejdere igennem år har udført en mere end kvalificeret indsats under urimelige forhold, har man ikke værdsat.
Faktorer omkring kritik og klager - skal mistilliden vendes 180 grader?
Klager fra brugeren eller dennes pårørende er mere end sjældne, da man med god grund frygter sanktioner (hævnaktioner) såvel indirekte som direkte.
Klager fra personale kan som følgevirkning have forringede avancementsmuligheder (hvem anbefaler et brokkehoved?) eller forflyttelse til en fjern egn.
Embedsmandens loyalitet? Kan/skal han følge sin samvittighed eller de ønsker, som politikere hvisker i hans øre?
Medfører vort bureaukratis afværgemekanismer ligegyldighed? Opgiver De fleste på forhånd?

Olie på bølgerne - sand på bålet:
Politikere forsøgte på demagogisk vis sædvanen tro at forklare sig, først bortforklaringer (oversæt til søforklaring) dernæst den kommunale ikke mig, men min kollega, vi lider under ressourcemangel, for til slut - da kritikken var for påtrængende - at nedsætte hurtigt arbejdende udvalg - syltekrukke?

Ekspertudsagn - undersøgelser - konsekvenser:
De fleste husker vel eksperters konklusion på let fordampelige væskers skadelige virkninger på typografer og maleres hjernefunktioner?
For god ordens skyld - udsagnet var: arbejderne var drukmåse.
Undersøgelser sker overvejende på privat basis - igennem advokat eller konsulentfirma. Ud over at være omkostningskrævende og beskæftigelsesfremmende må man med en vis ret nære tvivl om deres værdi, såfremt der skal ændres på et mangelfuldt bureaukrati.
En ekspertundersøgelses resultater må antages at være 'vel afbalancerede' i forhold til betaler (det politiske system) - en forudsætning for ekspertens fremtidig beskæftigelse, sagt på anden vis - man saver ikke den gren over, man selv sidder på.
Deltager klienten - brugeren - medarbejderen aktivt i undersøgelserne? Hvorfor ikke?
Hvilken rolle har Ældre Sagen og de respektive fagforbund spillet?
Hvad har man hidtil gjort? Hvis man ikke har gjort noget - hvad agter man at gøre? Eller er det håbløst?

Ansvarlighed - konsekvens:
Såfremt anklage rejses, er der tradition for, at den 'anklagede' myndighed selv undersøger og dømmer. Velkendt for påståede krigsforbrydelser begået af amerikanske soldater i Irak og i vor andedam for eksempel indenfor politietaten.
Man må antage, at hvis eksempelvis en stilladsarbejder udsætter andre for fare ved udvist ligegyldighed eller slet og ret dovenskab, vil han blive fyret eller henvist til anden beskæftigelse.
Hvordan ligger det inden for den offentlige sektor?
Beskytter bureaukratiet sig med sin ineffektivitet?
At henvise personager, der har begået pligtforsømmelse og været uansvarlige, til at feje fortove eller samle papir på gader og stræder i en periode er nok i overkanten. Gabestok på ny måde?
Finder Ældre Sagen det rimeligt, at de personer, der har svigtet, blot kan fortsætte? Hvad agter man at gøre? Eller er det håbløst?

Løsningsmodeller!
Et demokratis kvalitet afhænger helt og fuldt af vælgerne. Som man reder, så ligger man.
Ældre Sagen er afskåret fra at drive politik, men kan man pege på politikere, som man har erfaring for, ikke kun i ord men i gerning, fremmer omsorgkulturen?
De forestående kommunesammenlægninger øger afstanden mellem bruger og administration, dermed reduceres forbrugerindflydelsen, men Ældre Sagens rolle og ansvar øges.

Ansættelser:
Er åremålsansættelser en mulighed?
Kan medarbejdere - klienter eller disses repræsentanter få medindflydelse - medbestemmelse ved ansættelser?
Den nyligt afviklede strejke i Gundsømagle Kommune havde som hovedårsag divergerende opfattelser mellem hjemmehjælperne og deres leder om omsorgens kvalitative udøvelse.
Kunne konflikten være undgået?
Hvilken rolle har Ældre Sagen og de respektive fagforbund spillet?
Hvad har man gjort? Hvis man ikke har gjort noget - hvad agter man at gøre? Eller er det håbløst?

Driftsstrategi - offentliggørelse af statistiske analyser:
Sammenligning af mindre kommuners administrative udgifter pr. klient med større kommuners.
Er de store kommuner overadministreret? Det umiddelbare indtryk er, at Parkinsons lov har kørt for fulde omdrejninger. En statistisk redegørelse vil afsløre fordele og ulemper ved stordrift det vil sige kommunesammenlægning.
Sammenligning af mindre kommuners kvalitative omsorg med større.
Her skal vi ikke glemme, at i de mindre enheder på landet kender alle hinanden, og at dette indirekte virker forpligtende.
Sammenligning af plejehjemmenes medicinforbrug.
Hvor mange tilfælde af dehydrering og underernæring af plejehjemspatienter er registreret? Hvor?
Hvor mange plejehjemspatienter har begået selvmord? Hvordan?
Hvor mange er kommet til skade ved fald på sygehuse og plejehjem? Lårbensbrud - hoftebrud? Årsagerne bør offentliggøres - uanset om det skyldes manglende rengøring eller personalemangel.
Bør vi have et 'udhængsskab' - sider på internettet i lighed med folkeskolernes, hvor man direkte kan aflæse en kvalitetsvurdering af de forskellige plejehjem?

Tilsyn - kontrol:
En embedslæge førte tilsyn ved at udspørge det personale, han skulle kontrollere - det gik godt, hvilket næppe kan overraske - det blev noteret - farvel og tak for i dag.
Andre embedslæger har hyret privatiserede sygeplejersker.
Når landet er i pengenød, ligger der sandsynligvis en besparelse her - måske kan ordningen afskaffes og udgifterne til embedslægerne overføres direkte til pleje.
Derfor bør udgifter og en uvildig vurdering af tilsynets kvalitet offentliggøres.

Mistænkeliggørelse - kontrol:
I dagens aviser beklager plejehjemsledere sig over, at de skal udfylde alverdens formularer med hensyn til plejen. Den tid, de skal bruge på dette computer-nusseri går fra pleje af klienterne. Papir har altid været taknemmeligt - er computeren ikke også det? Er denne kontrolforanstaltning andet end bureaukraters forsøg på at løbe fra ansvar?
Man ansætter og giver personale et direkte ansvar for menneskers ve og vel (tillidserklæring?), men mistænkeliggør og betvivler deres indsats ved at kontrollere i mindste detaljer. Inkonsekvent?
I undervisningssektoren har de ledende pædagoger undervisningspligt. Som skoleleder havde jeg således pligt til at undervise minimum seks timer pr. uge.
Denne ordning bør indføres, således at alle fra borgmester og ned igennem hierarkiet i samarbejde med plejepersonalet deltager i det praktiske arbejde. Ingen er vel for fin til at skifte ble?
Udføres dette ved et rotationsprincip vil alle plejehjem få et naturligt tilsyn med jævne mellemrum, og de ansvarlige vil få en viden, der kun kan forhøje kvaliteten og rationalisere driften.

Forudsætninger for omsorgskultur:
Ændring af det centraliserede styre til et decentraliseret.
Åbenhed - gensidig tillid - medindflydelse - eksempelvis medbestemmelse ved ansættelser er nogle af nøgleordene.
Normeringerne skal være mere end rigelige. Husk lige, 50 procent af hyren ryger tilbage i statskassen.
Medarbejderen skal være værdsat, være stolt af sin gerning, have god samvittighed og ikke mindst være i samklang med kunde, ledelse og kolleger.
Klienterne skal have mulighed for at få skiftet kontaktperson, hvis kemien ikke passer.
Brugeren skal være tryg og have tillid til medarbejderne. Disse kvaliteter opstår ikke ud af den blå luft, men kun ved kvalificeret arbejde over længere tid udført af en fast medarbejderstab.
Vikarer er og bliver nødløsninger, som er dyre på grund af tidsspilde og ineffektivitet - de er og bliver karakteristiske for et omsorgssystems kvalitet.
Medarbejderen skal have mulighed for at cirkulere i uddannelsesøjemed - også til andre institutioner - det kan gøres stort set uden andre udgifter end busbilletten.
Sabbatordning er indført i flere lande for særligt belastet personale. Israel - Australien.
Aftrædelsesordninger for udbrændte ledere.
Sikkerhedsrepræsentant som på private virksomheder. Psykisk og fysisk er der tale om meget hårde belastninger - sikkerhedsrepræsentanten vil kunne påvirke arbejdsmoral, disciplin, arbejdsklima og dermed omsorgens kvalitet.

Strejker:
Når omsorgspersonale går i strejke, er det et vink med en vognstang til de ansvarlige.
Hver og én medarbejder er bevidst om, at netop de medborgere, som de til daglig pusler om, bliver gidsler i en desperat kamp, som er eneste udvej, når alle andre er forsøgt.
Kan man støtte og dermed forkorte en sådan arbejdskamps ulemper for de ældre?
Moralsk ja, men hvordan i praksis? Også her bør Ældre Sagen og faglige organisationer gå ind. Jeg har ingen anvisninger, men blokader af en eller anden slags og demonstrationer må kunne give resultater. Her må Ældre Sagens mange lokalafdelinger med lidt hjælp også kunne gøre en indsats. Politikerne ved udmærket, at de ældres stemmer kan blive udslagsgivende ved et valg.
Hvilken rolle har Ældre Sagen og de respektive fagforbund spillet?
Hvad har man gjort? Hvis man ikke har gjort noget - hvad agter man at gøre? Eller er det håbløst?
Hvis man går de offentlige budgetter igennem og for en gangs skyld starter øverst i bureaukratiet, kan man finde penge.
Nu ved jeg da godt, at aftrædelsesbeløbene for overflødige borgmestre ved kommunesammenlægningerne ikke som for tidligere politiker Dyremose er 50 millioner, men kun omkring den halve million, men sammenlagt må det kunne bidrage. Politikeres taler vidner om deres ædle motiver - her kan de vise det i handling.
Såfremt man ikke ændrer systemet, vil yderligere bevillinger til ældreforsorgen være uden særlig nyttevirkning. De vil blive opslugt af ligegyldighed, slendrian og bureaukratiske finurligheder.