Skolebørn er blevet ramt af ringere standard både i folkeskolen og i skolefritidsordningerne, og fremtiden tegner desværre også dyster
af Margit Kjeldgaard, kommunalpolitisk sekretær i Enhedslisten
Den borgerlige regering har nu i fem år indgået stramme økonomiaftaler med kommunerne, mens det private forbrug er eksploderet via skattelettelser og skattestop på boligskatterne. Skolebørn er blevet ramt af ringere standard både i folkeskolen og i skolefritidsordningerne, og fremtiden tegner desværre også dyster:
Fra 2002 til 2005 er enhedsomkostningerne i folkeskolen faldet, viser Finansministeriets egne tal. Det er den periode, den borgerlige regering har haft ansvaret. Hvis man tager 2006-budgettallet med, bliver forringelsen på sammenlagt 1,8 procent over de sidste fire år.
Hvad fremtiden angår, kan man læse i 2007-aftalen, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for: 'Væksten i elevtallet i grundskolen giver et godt udgangspunkt for at nedbringe enhedsudgiften i folkeskolen'.
Finansministeren forklarede sig i finansudvalget med at 'der jo ikke skal bruges flere penge på asfalt, legeplads, gymnastiksale, pedel med mere, fordi der kommer nogle få ekstra elever på en skole i forhold til året før'.
Efter skoletid går cirka 200.000 børn i skolefritidsordning (SFO). Her er udgifterne pr. fuldtidsplads faldet fra 37.491 kroner i 2002 til 36.314 kroner i 2005 (faste 2006-priser, Finansministeriets tal). Det er et fald på 3,1 procent.
Disse forringelser kunne man acceptere, hvis landet var i økonomisk krise, men tværtimod er BNP og det private forbrug steget to til fire procent årligt.
Faktisk er det samlede kommunale forbrug ligefrem faldet i forhold til det private forbrug i de senere år, selvom det logisk set burde stige; Når man producerer varer kan man udvikle nye og billigere metoder. Men når det handler om pasning, pleje og undervisning i kommunerne, er det næsten umuligt at gøre det billigere uden at forringe standarden. Det er vist kun finansministeren, der tror, at en skolelærer kan klare et par elever mere hvert år, uden at elevernes faglige niveau bliver ringere.
I de kommende måneder vil kommunalpolitikerne skulle udmønte kommuneaftalen i budget 2007 med besparelser overfor borgere, og de skal dokumentere overfor folketingspolitikere, at der ikke bliver skåret i forhold til de ældste borgere.
Flere skolebørn - Danmarks råstof - må derfor deles om de samme lærere, pædagoger, PC'er og faciliteter i øvrigt. Hvem mener finansministeren med at Danmarks økonomi stortrives?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278