Masseødelæggelsesvåben, menneskerettigheder og terrorfrygt er påskud for amerikanske aggressioner i Mellemøsten, men bagved vejer de makroøkonomiske ræsonnementer tungere.

Af Rasmus Dylov og Simon Ø. Hansen
Som historien så ofte har vist, er det kapitalinteresser, der styrer den amerikanske aggressive fremfærd. Ved indledningen til den anden golfkrig vejede den amerikanske efterretningstjenestes påstande om, at Irak besad betydelige mængder af biologiske, kemiske og atomare våben, tungt i legitimeringen af krigen. Men denne påstand er nu tilbagevist. Irak besad ingen masseødelæggelses våben!
Et andet argument for amerikanernes beskidte krig var, at man ville fremme menneskerettighederne og indføre demokrati. Men endnu engang krakelerer den amerikanskledede krigs legitimitet, i kraft af amerikanske og britiske soldaters brug af tortur, samt massakrer på uskyldige civile. Endvidere er kapitlet omhandlende regler ved behandling af krigsfanger blevet fjernet fra den krigshåndbog, alle amerikanske soldater er udstyret med. Hvilket er Geneve-konventionens artikel 3, som Bush`s militær ledelse skider højt og flot på.

Illegitim krig
Bush og Blair er klar over, at deres argumenter for krigen i Irak har spillet fallit. Vælgerflugt har for nylig fået dem til at undskylde overfor offentligheden, at krigen i Irak var indledt på usikre informationer. Samtidig har den tidligere udenrigsminister Colin Powell stillet sig kritisk overfor måden, hvorpå efterretninger er blevet behandlet, og måden hvorpå konklusioner i sager omhandlende krigen i Irak er draget i inderkredsen af det amerikanske magtapparat. Trods dette er vore kære statsminister Anders Fogh for nylig vendt hjem fra en hyggevisit i Camp David, hvor han har vist sin støtte til amerikansk udenrigspolitik i Mellemøsten.
Men her slutter eventyret i Mellemøsten ikke. Irans planlagte uranberigningsprogrammer har længe været en torn i øjet på den vestlige verden, ikke mindst USA. En krig mod Iran er således ikke utænkelig.
'Krigen mod terror' er et diffust begreb, men ikke desto mindre brugt til at legitimere økonomisk og politisk imperialisme. De vestlige politikere har formået at sætte frygt i sindene på deres befolkninger, således at de ved hjælp af terrortruslen kan legitimere krig og konflikter, der i virkeligheden handler om økonomiske interesser.

Petrodollaren
Et af kerneområderne i opretholdelsen af den amerikanske globale dominans er petrodollaren. USA frygter, at verdens olieproducerende lande skal vende sig mod dollaren som monopolistisk betalingsmiddel (den såkaldte petrodollar), når der handles olie og andre naturressourcer. Det vil true USA`s hegemoni og neokoloniale fremfærd. Den neokonservative amerikanske ledelses overordnede projekt er global dominans og økonomiske vækst, på bekostning af andre stater. Her spiller petrodollar en afgørende rolle, da ethvert land, der ønsker at importerer olie, først skal skaffe sig dollars. Hvis eksempelvis Japan ønsker at importere olie fra Saudi Arabien, må Japan eksportere en computer eller bil til det amerikanske marked for at erhverve sig dollar. Efterfølgende investerer det olieeksporterende land dollarne i f.eks. amerikanske statsobligationer. Kort fortalt skal USA bare trykke dollars for at få produkter. Så kan det opretholde det massive underskud landet har på betalingsbalancens løbende poster, uden de massive negative konsekvenser, som alle andre lande ville opleve i en lignende situation. USA kan, trods et kæmpe underskud, bibeholde økonomisk vækst, fordi dollaren er fungerende verdensvaluta.

olie og euro
I efteråret 2000 igangsatte Iraks daværende leder Saddam Hussein, en omlægning af oliehandelen, som nu skulle foregå i euro i stedet for dollar, hvilket absolut ikke var i amerikanernes interesse. Konflikten mellem verdens eneste supermagt og Irak endte som bekendt med en militær besættelse, og herefter indsættelse af en amerikansk pro-regering, der kunne understøtte dollaren som betalingsmiddel for olie.
Nu hvor Iran er i gang med at oprette et internatonalt oliehandelsmarked, hvor man kan handle i andre valutaer end dollar, er USA`s dollarhegemoni truet, hvilket bl.a. Venezuelas præsident Hugo Chavez støtter. Som vi har været vidne til, er der allerede en konflikt mellem USA og Iran, og dette kan ende i en militær intervention. Dette afhænger selvfølgelig af flere faktorer, men vi vil blot påpege, at truslen mod amerikanernes økonomiske status er en væsentlig årsag bag USA`s aggression.

Krig mod iran?
En potentiel krig mod Iran vil have negative effekter specielt for arbejderklassen, ikke blot i Iran, men i alle olieimporterende lande. Iran har den militære kapacitet til at lukke Hormuz strædet, hvor 20 % af verdens olieforsyninger dagligt løber igennem. Et sådant scenario vil medføre mindre industriproduktion, samt færre investeringer, hvorved arbejdsløsheden vil stige. Dette vil hovedsageligt ramme de svageste arbejdere først. Dertil vil arbejdsløsheden give forbrugerne mindre købekraft og forringe sociale ydelser, ydermere vil det medføre inflation, der ligeledes primært vil ramme arbejderklassen, idet de i mange lande vil få vanskeligt ved at betale for husleje og de basisvarer, der er nødvendige for at opretholde et eksistensminimum. Trods disse sociale skyggesider tvivler USA ikke. Dets position som økonomisk supermagt må ikke trues af Irans ønske om, at oliehandel skal kunne foregå i andre valutaer end dollar.
Hvorvidt en mulig krig mellem USA og Iran kommer, er selvfølgelig et svært spørgsmål at besvare, men udover at amerikanerne prøver at fremstille Iran som en slyngelstat, ligger der også nogle betydelige makroøkonomiske faktorer, i kraft af at USA vil bibeholde sit økonomiske hegemoni.
Som det er set med alle krige, handler disse som oftest om økonomiske interesser og ikke om menneskelige værdier, eller hvad det end er magthaverne undskylder deres militære fremfærd med. Overklassens krige vil aldrig være til gavn for arbejderklassen!