Ledere og mellemledere i offentlig regi har overtaget den private sektors markedstænkning og forsøger at implementere udbud og efterspørgsel i den offentlige sektor

af Klaus Haase, Jyderup
'Falsk bevidsthed' er et marxistisk begreb, der gennemsyrer aktørernes spil på det aktuelle arbejdsmarked. Det er afledt af det overordnede begreb 'ideologi' som for øjeblikket har sin sørgelige aktualitet i nyliberalismen. Marx havde to fortolkninger af begrebet ideologi: Den snævre, ideologi som falsk bevidsthed, hvilket betyder: 'Når den benyttes til at give mennesker nogle illusioner om livet, der ikke holder i virkeligheden, men som man får dem til at tro på'. Den brede, ideologi er et led i den overordnede del af samfundsstrukturen, som bestemmer dens bevidsthedsformer.
Ideologien liberalisme bliver hamret ind i vores bevidsthed fra morgen til aften. Statsministeren sammenlignede i sit kampskrift 'Minimalstaten' 'velfærdsstatens borger' med en sløv hund, der ligger og luner sig ved kaminen hos sin herre, i stedet for at løbe ud i rendestenen og jage rotter.
Dette menneskesyn hørte traditionelt til i den private sektor, hvor arbejdsgiverne formåede at give ledere og mellemledere nogle illusioner om, at de skulle administrere arbejdsgivernes logik, og lade sig benytte af samme arbejdsgivere som 'slavepiskere' og kontrollanter af de ansatte. Omsorg, kollektiv bevidsthed og solidaritet anses som stopklodser for aktivitet.

Falsk Bevidsthed
Nu er denne holdning også flyttet godt og grundigt ind i den offentlige sektor, hvor omsorg, medmenneskelighed og ikke mindst
tid tidligere var de primære faktorer for, at den offentlige sektor kunne fungere: Ledere og mellemledere i offentlig regi har overtaget den private sektors markedstænkning, og forsøger i læ af udlicitering og de kommende større kommuner (større offentlige markeder) at implementere udbud og efterspørgsel i den offentlige sektor.
De fra 50`erne og 60`erne kendte 'tidsstudier' og 'rationaliseringseksperter', inspireret af Ford og Taylors teorier om 'den dresserede arbejder', er også blevet 'en opgave som den moderne offentlige leder skal løfte'.
I Marx` brede opfattelse af ideologien bliver offentlige ledere brugt som instrumenter for omformning af den overordnede del af samfundsstrukturen i liberalistisk retning. I Marx` snævre opfattelse af ideologi, kommer den falske bevidsthed ind: Det er jo en illusion at tro, at man kan indføre profitmotivet i den offentlige sektor, i og med, at den er reproduktiv. Det vil under alle omstændigheder blive et underligt skævvredet projekt fyldt med bureaukrati. Den reelle hensigt er naturligvis at afvikle den offentlige sektor. Det er hensigten, at få bevidstheden i de to sektorer til at smelte sammen i - en falsk bevidsthed.

Sprog og ideologi
Den nyliberale ideologi indfører nye ord: Arbejdsplads bliver til virksomhed. Samarbejde bliver til teamwork. Når ledelsen tørrer irrelevante opgaver af på medarbejderne hedder det, at 'der uddelegeres kompetencer' Og for at flytte fokus fra den faktor, at arbejdsgiverens ret til at lede og fordele forbliver urørt, giver man arbejderne en falsk bevidsthed om, at arbejdsmarkedet er demokratisk ved at kalde arbejdssjakket for 'selvstyrende team'.
Der er også sket en forandring af den moderne leder inden for det offentlige. I 70`erne og 80`erne var der en social bevidsthed i den offentlige sektor. En leder stod sammen med sine kolleger. En leder var socialt engageret. Mange var politisk til venstre for midten. Lederne varetog medarbejdernes og brugernes interesse.
Ledernes bevidsthed og identitet i det offentlige ligner i høj grad den, som man ser i stærkt konkurrenceorienterede private virksomheder. (Med)arbejderne skal styres og kontrolleres.
Den offentlige leder oplever arbejdspladsens budget som sit eget. Lederen orienterer sig opad - til embedsmænd og politikere. Lederne har skiftet empati og bløde værdier ud med bøger om 'coaching' og selvrealisering. Det er individet, det handler om. Alt i arbejdet skal måles og vejes i skemaer. Solidaritet er skiftet ud med kompetenceudvikling. Ledernes profil falder også sammen med tidens trend: Fagligt engagement er skiftet ud med en 'arbejdsgiveridentitet'.
Mange ledere har skåret den sidste forbindelse til arbejderbevægelsen væk. En del stemmer på Det Radikale Venstre. Det er jo 'lidt finere' at være leder! Socialisme og samfundskritik er skiftet ud med en almen småborgerlig humanisme. Det tragikomiske for denne lederprofil er, at disse mennesker midt i deres 'karriere' er håndlangere for en ideologi, der er i fuld gang med at afvikle den offentlige sektor og gøre dem selv arbejdsløse.