Opdelingen i heldagsskole for de socialt belastede børn og specielle skoler for de ressourcestærke børn kommer til at øge uligheden

af Jan Hoby, Forretningsudvalgs-medlem i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger)
Forligspartierne bag 'Faglighed for alle' har ikke været sene med at udråbe deres forlig som historisk. Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard har kaldt forliget sit svendestykke. Men holder den politiske selvforståelse og begejstring over egen politisk storhed til virkelighedens test?
Set fra en pædagogfaglig, videnskabelig og forskningsmæssig vinkel er svaret nej.
I stedet for at se på barnet som et helt menneske, der har brug for at blive udfordret, støttet og anerkendt på alle udviklingsområder, er der med oplægget udelukkende fokus på dannelsen af præstations- og konkurrencemennesket. Ideen om det demokratiske og sociale individ risikerer at gå tabt.
Fag-olympiader skal fremme 'elevernes faglige ambitioner', hvor kammeratlig kappestrid indgår på en sund og naturlig måde på samme måde som den bedste børnesport. Dette syn på børn og unge bygger ikke på 'inkludering', anerkendelse eller fællesskab, men på individualisme, selvcentrering og udskillelse - og er en udhuling af børns medbestemmelse i daginstitutionen og skolen.
'Faglighed for alle' lægger ensidigt vægt på test og resultater af barnets faglige kunnen og vil derved skabe større skel og selektion end lighed og integration. Det hænger ikke sammen med den danske pædagogiske tradition om at udvikle børn og unges selvstændighed og understøtte demokratiopfattelse.
Leg underlægges læring, og med fokus på faglighed og test-resultater bliver det én lang eftersidning at være barn i de københavnske folkeskoler. En udvikling der vil få afsmittende virkning på daginstitutionsområdet.

Folkeskolen tre-deles
Udgangspunktet for 'Faglighed for alle' er de københavnske skoler og ønsket om at gøre dem attraktive for københavnske forældre ved at styrke fagligheden. Denne intention er jeg enig i, men forslaget lægger op til en tredeling af den københavnske folkeskole i: Flagskibe for de ressourcestærke børn, den almindelige folkeskole for flertallet og heldagsskole for børn, som lever i socialt belastede områder i København.
Denne tredeling kan betyde en kraftig polarisering, som vil få afsmittende effekt i dagtilbuddene. Man kan i høj grad forvente, at forældre stiller krav om, at institutionerne målretter deres aktiviteter, så børnene bliver skoleparate.
Flagskibsskolerne forfølger den politiske tendens, som satser på opbygning af eliteuniversiteter, elitegymnasier, eliteskoler og på sigt elitedagtilbud. Ikke alle skal kunne komme ind på en flagskibsskole: 'Der kan blive tale om særlige optagelsesvilkår.'
Opdelingen i heldagsskole for de socialt belastede børn og specielle skoler for de ressourcestærke børn kommer til at øge uligheden. Al tale om én folkeskole, én folkets skole i København er ren retorik!

Test - ikke læring og udvikling
Det skolepolitiske forlig lægger op til en ensidig fokus på faglighed, test, konkurrence og skoleparathed på bekostning af børnenes fritid og leg. Leg bliver underlagt læring, når den skal fremme bestemte færdigheder og kompetencer, som kontrolleres af de voksne. Oplægget er udtryk for et reaktionært og konservativt børnesyn, og for et amerikaniseret syn på læring, som vil virke modsat hensigten.
Det fremgår af forligsteksten, at : 'Københavns børn skal være blandt landets bedste i læsning, matematik og naturvidenskab' og 'Alle københavnske børn skal kunne læse når de kommer i tredje klasse'. Derfor skal 'Skolekulturen ! have et stærkere fokus på resultater, dokumentation og evaluering'.
Derfor skal daginstitutioner sprogteste alle 5-årige i 2007. Disse tiltag er udtryk for et éndimensionelt og meget teknisk syn på børn og deres sproglige udvikling. Testen handler grundlæggende om at finde frem til, hvad barnet ikke kan. Det vil sige, at der fokuseres på mangler og ikke på ressourcer og kompetencer hos barnet. Test i 'Faglighed for alle' handler om ren udskillelse. Dermed forstærkes den sociale reproduktion af ulighed.
Sprogtestning af alle børn skal også bruges som en metode til at evaluere daginstitutionernes indsats internt og eksternt - en kontrol af børn, personale og leder. Jeg frygter, at sprogtestningen i fremtiden vil blive brugt som et fordelingspolitisk instrument, hvor børn bliver fordelt på forskellige skoler efter deres sprogtest-resultater.
'Faglighed for alle' har intet fokus på fritiden - den tid, hvor børn har fri for voksne, fri fra skole og fri til at gå på opdagelse i eget tempo. I det fritids- og ungdomspædagogiske rum kan det enkelte barn opleve andre former for succes og en anerkendelse, som det måske ikke får i skolen. Der er læring i al leg, og fordi legen omfatter alle børn uanset socialgruppe er den det bedste mødested for social og kulturel integration. Legen gør skolens sortering af børn mindre.
Med 'Faglighed for alle' sættes daginstitutionernes og skolernes selvbestemmelse under pres.
Projektet er udtryk for en resultat- og detailstyring af dagtilbud og skolerne, - både hvad angår indhold og metoder. Det er et grundlæggende brud med den høje grad af metodefrihed og selvforvaltning, som kendetegner den pædagogiske tradition og udvikling i Danmark.
Resultatledelse vil skabe ensretning, standardisering og begrænsning af denne metodefrihed. Risikoen for, at enkeltpersoner eller selvstyrende teams fokuserer snævert på egne mål og mister blikket for tværgående mål, er i høj grad tilstede.
Med 'Faglighed for alle' 2006-2009 bliver princippet om at tilpasse det københavnske skolesystem og daginstitutionsverdenen til markedsøkonomiens logik knæsat. Med 'Faglighed for alle' forsøger centrum-venstre partierne på Københavns Rådhus at slå den borgerlige regering med dens egen politik - et nyliberalistisk menneskesyn, der med sit fokus på test og evaluering er en hyldest til konkurrencemennesket.
Faglighed for alle er både historisk og et svendestykke. Under røde bannere har man gennemført Betel Haarders vildeste drøm: Uddannelse for erhvervslivet! - ikke for livet!