De besparelser der hidtil er peget på, er så massive, at de står i vejen for den diskussion, der ellers burde handle om udviklingen af kvaliteten i det gode børneliv
fra BUPL Kbh. og LFS
Den nye borgerrepræsentation har sat gang i en masse politiske og faglige projekter og visioner. Vi har endnu ikke set konsekvenserne af de seneste tiltag og de indgåede aftaler. Hvis det skal lykkes at koble visionerne med den pædagogiske viden og erfaring, der allerede eksisterer, ligger løsningerne lige for.
Det pædagogiske område ønsker at indgå i et tæt samarbejde og dialog med politikere og forvaltning. På den baggrund havde vi forventet en større respekt for det pædagogiske område. Den høje grad af pædagogisk faglighed er årsagen til tilfredshedsundersøgelsens positive resultat!
Når diskussionerne om 'Faglighed for alle' sammenholdes med de nuværende budgetdiskussioner og implementeringen af den nye kommunale struktur, giver det et dårligt udgangspunkt for at forandre og kvalitetsforbedre.
Uanset hvordan man vender og drejer budgetdiskussionerne er de bebudede besparelser et udtryk for kvalitets- og standardforringelser - forringelser der vil spænde ben for det gode børneliv og for det pædagogiske personales arbejdsvilkår.
Det kræver kritisk medspil og politisk mod at skabe gode løsninger. De besparelser der hidtil er peget på, er så massive, at de står i vejen for den diskussion, der ellers burde handle om udviklingen af kvaliteten i det gode børneliv.
Forligsteksten som danner rammen om 'Faglighed for alle 2006-2009', har desværre endnu ikke imødekommet det pædagogiske områdes ønsker. Vi ser derfor frem til at visionerne forankres i en pædagogisk kontekst der værdsætter børns hele udvikling, dannelse og den pædagogiske metodefrihed.
'Faglighed for alle' er et forligspapir, der peger i mange forskellige retninger, og har mange forskellige modsatrettede ønsker. Et tydeligt og negativt spor er ønsket om at omdefinere daginstitutionsområdet til en førskole foranstaltning.
Det pædagogiske område mener ikke at implementeringen af 'Faglighed for alle', må ske på bekostning af det gode børneliv. Børnelivet har egenværdi herunder børns leg, som ikke skal reduceres til et middel for læring. Læringsbegrebet kan aldrig erstatte udviklingsbegrebet og legens centrale rolle i børns udvikling og i daginstitutionslivet.
Det pædagogiske område forventer, at politikerne og forvaltningen vil lade de kommende høringssvar og det pædagogiske argument sætte kraftige spor i udfoldelsen af 'Faglighed for alle' - og at budgetdiskussionerne ikke lægger gift ud for det pædagogiske personales tryghed og arbejdsmiljø.
Københavns Kommune har råd!
Vedtaget af 600 Ledere & tillidsfolk forsamlet til møde i København 30. og 31. Maj .
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278