Bliver regeringens ¤¤velfærdsudspil¤¤ vedtaget vil mange udlændinge være dømt til et liv i fattigdom og uden rettigheder i Danmark, hvis ikke de består en såkaldt ¤¤integrations-eksamen¤¤

Allerede i dag er regeringen i gang med at udvikle et net af test og eksamener, der reelt kun slipper udlændinge med overskud og penge igennem nåleøjet. Regeringens såkaldte velfærdsudspil indfører to nye 'eksamener'.
For at 'øge tilskyndelsen til at søge og opnå beskæftigelse', foreslår regeringen at der indføres en særlig 'integrationseksamen'.
Udlændinge, der har boet her i årevis, men som ønsker tidsubegrænset opholdstilladelse og ret til kontanthjælp, skal bestå eksamenen. Det samme skal familiesammenførte udlændinge - ellers er der ikke så meget som en krone i starthjælp.
Består man ikke sin eksamen, opnår man hverken tidsubegrænset opholdstilladelse eller ret til kontanthjælp - uanset hvor længe man ellers har opholdt sig i landet.

Ikke flere job
Dansk Socialrådgiverforening tror ikke, at en eksamen vil skaffe flere i arbejde:
- Hvis de vil ud af den lave starthjælp, skal de bestå eksamen. Der vil også være nogle der aldrig består. De vil være hensat til et liv på starthjælp. Vi ved allerede i dag, at starthjælpen ikke skaffer flere i arbejde, men blot fastholder folk i fattigdom. Hvordan skal udlændinge og flygtninge kunne integrere sig, hvis de ikke har råd til at skabe sig en tilværelse i det nye land og opbygge de sociale kontakter, som er så afgørende for at få job? De har ikke engang råd til tøj og mad til deres børn! Hvordan skal de så få penge til busbilletten til en jobsamtale eller til badmintonklubben, spørger Mette Blauenfeldt fra Dansk Socialrådgiverforenings integrationsfaggruppe.
Selvom udlændingen består integrationseksamen, venter endnu tre krav: Han/hun skal have haft et fuldtidsjob i mindst to år i Danmark, danskprøve på niveau to skal være bestået og vedkommende skal have boet de sidste syv ud af otte år i Danmark.
Regeringens eksamen vil modvirke integration, advarer Mette Blauenfeldt, der i mange år har arbejdet med integration af flygtninge og udlændinge.
- Min erfaring er, at det har stor betydning for flygtninge og indvandrere, at de ved om de har en fremtid her i landet eller ej. Hvis du ikke kan få tidsubegrænset opholdstilladelse, aner du ikke hvornår du risikerer at blive sendt hjem. Det gør flygtninge og indvandrerne modløse og usikre og det påvirker de valg de træffer. Når de ved, at de kan blive i Danmark og har en fremtid her, kan de slappe af og indgår konstruktivt i at skabe en tilværelse for dem selv og deres familie, fastslår Mette Blauenfeldt.

Test i normer og værdier
Inden udlændinge, der ønsker familiesammenføring, overhovedet får lov at sætte deres fod på dansk jord, skal de bestå en test i dansk og samfundsforhold. Her skal ansøgeren besvare spørgsmål om det danske samfunds normer og værdier.
- Jeg håber ikke, at testen bliver i samme boldgade som den såkaldte integrationskontrakt, som udlændinge skal underskrive før de kommer ind i Danmark. Den kontrakt er ubehagelig læsning: Er du imod terror? Du må ikke slå din kone og børn, lyder nogle af spørgsmålene som udlændingen skal skrive under på. Blanketten er fyld med fordomme som efterlader et billede af, at flygtninge og indvandrere er forfærdelige mennesker, fortæller Mette Blauenfeldt.

Kulturkristne
Intet er endnu vedtaget. Integrations-tiltagene i regeringens udspil ventes først vedtaget til efteråret. Men Dansk Folkepartis integrationsordfører, Jesper Langballe, er ikke i tvivl om, hvordan en test i danske samfundsforhold skal se ud.
- Testen er ikke vedtaget endnu. Derfor har Dansk Folkeparti endnu ikke formuleret vores nøjagtige krav og ønsker til testen. Men det er ikke svært at opstille nogle nøjagtige prøvespørgsmål, som rent objektiv kan besvares korrekt eller forkert, forklarer Jesper Langballe og uddyber:
- Vi er over fem millioner kulturkristne i Danmark og vi opfatter bestemte ting ens. Der er i høj grad enighed om, hvilke værdier, der forener os i Danmark. Det er helt objektivt, at os der er født og opvokset i Danmark har en historie- og kulturbaggrund, der bygger på kristendommen. Testen skal kun bestå af rent faktuelle spørgsmål og svar. Det kan eksempelvis være spørgsmål som, hvor vidt Danmark bygger på den Luthersk-Evangeliske kirke, om det er regeringen der forvalter loven, eller om danskerne har ret til bistandshjælp, men at vi sætter en ære i at klare sig selv. Altsammen rent faktuelle spørgsmål, siger Jesper Langballe til Arbejderen.
Han må dog indrømme, at en test i det danske samfunds 'normer og værdier' kan blive svær at rette i rigtige og forkerte svar for censorerne.
- Det er ikke noget problem, at opstille nogle spørgsmål om samfundets indretning, som der vil være forskellige svarmuligheder på, alt efter hvem der besvarer dem. Du og jeg kunne sagtens finde på spørgsmål om normer og værdier i det danske samfund, hvor vi ville svare forskelligt. Det bliver integrationsministeriet, som kommer med et udkast, som herefter skal godkendes af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Vi har en lang tradition for, at disse tre partier har tegnet dansk udlændingepolitik, fastslår Jesper Langballe.