21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Thors hammer

Thors hammer

Onsdag, 24. maj, 2006, 00:00:00

Selvom pengene væltede ind i statskassen i 2005 med 53 milliarder kroner mere end i 2004, kan regeringen og Dansk Folkeparti alligevel ikke unde kommunerne bare tre milliarder kroner mere end aftalt i kommuneforhandlingerne i foråret 2005

af Line Barfod, MF for Enhedslisten
Næh, de borgerlige partier fastholder, at den offentlige sektor kun må vokse med 0,5 procent om året, og de kommuner der ikke kan holde sig indenfor denne ramme, skal betale bøder til staten - selvom det private forbrug vokser med over tre procent om året.
Konsekvensen er, at almindelige mennesker kan vælte sig i forbrugsgoder, rejser og investeringer, men de kan ikke få bedre service i daginstitutionerne, i skolerne, i sundhedssektoren og når de blive gamle og får behov for hjælp.
Det vil få de rigeste til at vælge bedre private daginstitutioner og skoler, private sundhedsforsikringer og så videre, og dermed forlade det lokale fællesskab. Det er sådan det borgerlige Danmark deler folket op i et A- og et B-hold. Og vi kan se frem til at B-holdet, som kun har råd til de fælles serviceydelser, vil opleve ringere og ringere service.
Enhedslisten vil derimod styrke sammenhængskraften og integrationen i samfundet samt demokratiet ved at opprioritere kollektive løsninger på fælles problemer. Derfor kræver vi mindst samme vækst i den kommunale økonomi som der er i den private sektor, det vil sige mindst tre procents realvækst svarende til mindst seks milliarder kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp