Jern og beton fra nedlagte a-værker kan genbruges i hverdagsting, så vi alle sammen kan få del i den ¤¤vidunderlige¤¤ radioaktivitet; som er den kraftigste kræft-fremkaldende faktor, der kendes

af Jens Topsøe-Jensen, Haslev
Nu vil de have mere a-kraft nede i EU - og det er jo simpelthen også 'de vises sten'. Nøglen til paradiset eller til helvede, milliarder til aktionærerne og et endnu varmere klima.
Til at grave uran frem, til at berige det og transportere det og bygge a-værker - forbrændes og forbruges der enorme mængder olie, der bliver til CO2 og varme. Et af affaldsprodukterne er blandt andet depleted uran, der både er giftigt, radioaktivt og enormt tungt og hårdt; det ideelle til panserbrydende granater der bruges på slagmarkerne i alle slyngelstaterne, som så bliver forurenede i mindst 4468 millioner år og hvor hyppigheden af sjældne børnekræftformer flerdobles i nærheden.
Ved reaktorprocessen dannes masser af varme og plutonium, som er det mest vidunderlige stof til store og små atombomber.
I øvrigt så skal affaldet opbevares sikkert i cirka 100.000 år, så dem der lejer jord ud til dette, vil have en god fortjeneste i ret lang tid.

Støtte til a-kraft
Jern og beton fra nedlagte a-værker kan genbruges i hverdagsting, så vi alle sammen kan få del i den 'vidunderlige' radioaktivitet; som er den kraftigste kræftfremkaldende faktor, der kendes. Men det gør jo slet ikke noget, for nogle af de samme firmaer der bygger a-kraftværkerne, de bygger også strålekanoner, som jo hurtigt bliver meget efterspurgte på markedet og aktiekurserne stiger: Fedt nok (for aktionærerne).
De sagde at 'a-kraft er kilden til lykke, sundhed og velstand.' Derfor har det europæiske atomenergifællesskab, Euratom, i de sidste 30 år modtaget cirka 15 milliarder kroner om året i konkurrenceforvridende støtte - foruden 24 milliarder kroner i lån.
A-værker er helt sikre - og 'skulle de slå en revne en gang imellem, så gør det jo ikke noget, hvis det bare ikke blæser!'
Det havde hverken det internationale atomenergiagentur, IAEA, og EU`s eller Ukraines miljøkontrol desværre helt styr på den 26. april 1986, da denne grænseoverskridende forurening jo først blev opdaget i Nordsverige.
Den ansvarlige chef for atomerne i Moskva forhindrede, at man anvendte jodtabletter i områderne omkring Tjernobyl, fordi det kun måtte betegnes som et uheld, ikke som en katastrofe.
Men det er det nu alligevel for de mange, mange tusind børn og voksne der har fået skjoldbruskkirtelkræft med mere. Men det giver jo øvelse for kirurgerne.
Skaden på arvestoffet og vanskabte børn viser sig ofte først efter mange generationer, og de cirka 20.000 der indtil videre er døde efter at have deltaget i oprydningen, er der jo ikke noget at gøre ved.
I en radius på 30 kilometer omkring Tjernobyl er landet afspærret som militært område - det er knap 3000 kvadratkilometer. Efter 'uheldet' i 1986 er over 13.000 kvadratkilometer, cirka tre gange Danmarks areal, belastet med radioaktivt cæsium 137.

I EU`s forfatning
IAEA har udtalt, at næste gang det sker, så skal medierne pålægges total tavshed og ingen mennesker skal evakueres fra området - fordi; de er jo bare hysteriske og lider af en overdreven atom-angstneurose. (Det kommer naturligvis lidt an på hvor det sker.)
WHO skal naturligvis heller ikke i fremtiden forske i de 'sundhedsmæssige aspekter', for det kan jo måske så komme til at skade udbredelsen af denne fantastiske enestående og lykkebringende a-kræft - for så viser det sig måske at være en 'Pandoras æske' - den ånde ånd i flasken!
Det betaler vi til og det er indskrevet som protokol 36 i EU`s forfatningsforslag.
Antallet af kræftsygdomme er stigende, nu er det sådan at cirka en tredjedel af os danskere får kræft og cirka en fjerdedel dør af det. De fleste tilfælde kunne undgås. Den djævelske usynlige radioaktive stråling er en af årsagerne; Men den usikkerhed skal vi altså leve - og dø med.
A-værker er meget store og centraliserede, derfor går cirka ti procent af strømmen tabt i ledningerne - man fyrer for fuglene i det store drivhus. I øvrigt er de jo også det ideelle terroristmål.