21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Status på samarbejde mellem de kommunistiske partier

Status på samarbejde mellem de kommunistiske partier

Lørdag, 20. maj, 2006, 00:00:00

KPiD vedtog på sin 8. kongres en kongresbeslutning vedrørende samarbejdet mellem de kommunistiske partier i Danmark. Den bringes her i sin helhed

I Landsledelsens diskussionsoplæg til KPID's 8. kongres gives en grundig redegørelse for partiets arbejde med beslutningerne fra den 6. kongres og den 7. ekstraordinære kongres vedrørende samarbejdet og forsøgene på en samlingsproces med de andre kommunistiske partier.
På baggrund af dette oplæg, landsledelsens beretning til kongressen samt kongressens diskussioner beslutter 8. kongres følgende status på samarbejde mellem de kommunistiske partier:
Kongressen konkluderer at grundlaget for arbejdet for en samlingsproces, som besluttet på de to foregående partikongresser, ikke længere er til stede.
Det står klart, at DKP/ML`s proklamerede 'tænkepause' i drøftelserne mellem KPiD og DKP/ml viste sig alene at være et taktisk skridt, mens partiet reelt arbejdede frem mod en sammensmeltning med et mindretal i KPID's ledelse og blandt KPID's medlemmer. Resultatet heraf har ikke været samling - men tværtimod ny splittelse, bl.a. i form af dannelse af foreningen Kommunistisk Samling.
Disse to organisationers proklamation om dannelse af et nyt kommunistisk parti vil reelt blot være udtryk for en udvidelse af DKP/ml med medlemmer af gruppen Kommunistisk Samling.
Et nyt partinavn og store proklamationer betyder i sig selv hverken samling eller fornyelse. Også fremover vil der eksistere de tre kommunistiske partier, som oprindeligt udgjorde deltagerne i forsøgene på en samlingsproces.
Kongressen konkluderer, at arbejdet for en samling af de tre kommunistiske partier (DKP, DKP/ml og KPiD) aktuelt er umuliggjort.
8. kongres bekræfter KPID's ønske om et fortsat samarbejde og koordinering af aktiviteter mellem de kommunistiske partier i de sager der er enighed om, f.eks. det faglige arbejde, mod EU, i anti-krigs- og solidaritetsarbejdet, mv. KPID's afdelinger kan indgå i lokalt samarbejde på baggrund af KPID's kongresbeslutninger og beslutninger i landsledelsen.

Vedtaget på KPiD`s 8. kongres, 12.-14. maj 2006

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp