24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Boykot Israel

Boykot Israel

Tirsdag, 16. maj, 2006, 00:00:00

Enhedslisten støtter den folkelige kamp mod Muren og bosættelserne og for en israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder.

fra Enhedslisten
Det palæstinensiske selvstyre gennemførte i januar et af de mest demokratiske valg i Mellemøsten, men i praksis vil hverken Israel, USA eller EU anerkende resultatet, der gav en sejr til Hamas. Israel beslaglægger skat, der tilhører det palæstinensiske selvstyre. USA og EU (og Danmark) boykotter selvstyret økonomisk på grund af Hamas` sejr. Dermed har de frataget selvstyret muligheden for at få civilsamfundet til at fungere, herunder sygeplejersker, jordemødre, læger, lærere og politi.
Nu som før er det de folkelige kræfter, der må presse på for forandringer i den rigtige retning: den palæstinensiske befolkning og fredsbevægelsen i Israel og internationalt. Enhedslisten støtter den folkelige kamp mod Muren og bosættelserne og for en israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder. En sådan løsning må bygge på FN`s resolutioner 194, 242 og 338. Vi samarbejder med andre politiske kræfter i Danmark og internationalt for at opnå disse mål.
Danmark skal genoptage den økonomiske støtte til de palæstinensiske selvstyrer og anerkende resultatet af det demokratiske valg i Palæstina.
Der må lægges massivt pres på Israel fra alle sider for at tvinge dem til forhandlingsbordet og til en fredsløsning med de palæstinensiske myndigheder. Som led i dette vil vi søge af få den danske regering til at indføre sanktioner mod Israel og presse på for en ophævelse af EU`s begunstigede handelsaftale med Israel, så længe Israel overtræder international lov og menneskerettigheder. Vi opfordrer til en økonomisk og handelsmæssig boykot af Israel.

Vedtaget på årsmøde 13. maj

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp