En boykot, der også omfatter turisme, sport og kultur, er med til at vise Israels befolkning, at landet ikke hører til det pæne selskab

af Enid Riemenschneider, København
Den 5. maj meddelte Dagbladet Arbejderen, at Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening under indtryk af den stadigt forværrede situation i Palæstina nu opfordrer til en omfattende boykot af Israel.
Faktisk drejer det sig om en udtalelse vedtaget på foreningens generalforsamling den 30. april. Heri parallelliseres til apartheidstyret i Sydafrika, et styre som blev konfronteret med en omfattende boykot, og som blev støttet af landets organiserede modstand, ANC. Jeg citerer fra udtalelsen:
'Dengang foregik det med forskellige former for boykot, investeringsafvikling og sanktioner. Et massivt internationalt pres var med til at knække apartheid.

Massiv boykot
Derfor udtaler Dansk Palæstinensisk Venskabsforening:
- Vi opfordrer til et massivt pres på vores egen regering, folketingspolitikerne, regions- og byrådspolitikerne om at indføre boykot, embargoer og sanktioner mod Israel.
- Vi opfordrer regeringen til at bruge EU til at lægge pres på Israel.
- Vi opfordrer til boykot af handel mellem Israel og Danmark og afvikling af investeringer i Israel.
- Vi opfordrer også til boykot af Israel, når det gælder turisme, kultur, sport og våbenhandel.
- Vi vil samarbejde med kræfter i det israelske civilsamfund om at lægge pres på den israelske regering. Boykotten og sanktionerne mod Israel ophører, når Israel fuldt ud retter sig efter folkeretten, forlader besat jord, river muren ned og anerkender den palæstinensiske befolknings ret til selvbestemmelse. Dette indebærer også at Israel respekterer og beskytter de palæstinensiske flygtninge og anerkender deres og deres familiers ret til at vende tilbage til deres hjem og ejendom som bestemt i FN resolution 194.'

Svær kamp
En boykot er ikke kun et økonomisk pres imod et land, så vigtigt det end måtte være. En boykot, der også omfatter turisme, sport og kultur, er med til at vise Israels befolkning, at landet ikke hører til det pæne selskab. Det giver de demokratiske kræfter, der kæmper mod det racistiske og voldelige styre, et rum, hvor de kan få ørenlyd for deres argumenter imod den førte politik. Den kulturelle boykot har sin egen uvurderlig betydning.
Omvendt: Enhver sports- eller rockstjerne, der optræder i Israel, kan sige nok så meget, at han eller hun er imod den israelske regerings politik, og at man blot vil bidrage til at bringe mennesker sammen. Prestigen går ubeskåret til den israelske regering.
Husk igen på, at vi er tæt på et folkemord - hvis da ikke grænsen allerede er overskredet. Alligevel vil det blive en svær kamp at få iværksat økonomiske sanktioner. Derimod skulle det være muligt at overbevise ærlige, humanistisk indstillede kunstnere og sportsfolk om, at de skal sky apartheid og vold ved at holde sig borte fra Israel under de nuværende forhold.