Det globaliserede aktieselskab er ifølge EU målet for al aktivitet i servicesektoren
fra WASG og den sønderjydske Folkebevægelse mod EU
Den 11. marts demonstrerede danske og tyske organisationer(WASG, Linkspartei, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU) i et samarbejde mod EU`s servicedirektiv. Til 1. maj startede de samme organisationer et fælles grænseoverskridende samarbejde med oplysning om Servicedirektivets indflydelse på fremtidens lokalsamfund og arbejdsmarked.
Det globaliserede aktieselskab er ifølge EU målet for al aktivitet i servicesektoren. Det må vel være sådan, når energiforsyningens guldgrube er tømt ad åre i mangel af fossil energi. Så kastes der begærlige øjne på de cirka 70 procent af økonomien, servicesektoren udgør.
Det kan let gøres legalt. Men om det gavner borgerens tryghed og selvbestemmelse over egne vilkår er tvivlsomt. Hidtidige erfaringer viser det modsatte.
Aktieejeren er et fordyrende og udemokratisk mellemled. Det har vist sig i energisektoren, plejeområdet i dele af Sverige og vandforsyningen i London for kun at nævne nogle markante eksempler, hvor ringe faglighed, svigtende forsyningssikkerhed og dårlig kvalitet har bevirket, at privatiseringen under de nuværende betingelser måtte og kunne føres tilbage i offentligt regi.
Det vil ikke være muligt efter Servicedirektivets indførelse. Blandt andet EU`s rigide domstolspraksis vil forhindre det.
Da fagbevægelsen har et bredere sigte end blot sikring af løn og arbejdspladser, håber vi, at Servicedirektivets bagside vil være genstand for tilkendegivelser den 1. maj. Vi bestræber os på dette mindst ti steder i Nord- og Sydslesvig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278