Grundlæggeren af Pink Floyd, Roger Waters, har for kort tid siden bøjet sig for det massive pres fra palæstinensere og aktivister i hele verden

af Anders Fenger, Arbejderens kulturredaktion
Kim Ingeman argumenterer den 26. april i Arbejderen for, at vi ikke skal boykotte Israel kulturelt.
Heri er jeg stadig fuldstændig uenig.
Siden Kims velmenende indlæg er der kommet et aldeles levende bevis for, at en kulturboykot - eller truslen herom - virker ganske fortræffeligt.
Grundlæggeren af Pink Floyd, Roger Waters, har for kort tid siden bøjet sig for det massive pres fra palæstinensere og aktivister i hele verden. Han skulle ellers have spillet koncert i Tel Aviv, Israel i juni. Efter tusindvis af protester har den samvittighedsfulde kunstner aflyst koncerten i Israels hovedstad og helt bevidst flyttet den til landets anti-zionistiske højborg, byen Waah-at i-sal-aam (Neve Shalom). Navnet betyder Fredens Oase. her bor palæstinensere og israelere side om side og fordømmer både besættelsen, bosættelserne og zionismen.
Waters har indrømmet, at han koncert i Tel Avis var problematisk, fordi det sendte nogle forkerte signaler. Samtidig har han udtalt, at han støtter palæstinenserne kamp for frihed og imod Israels 'eskalerende undertrykkelse og apartheid, der har til formål at skille sig af med befolkningen gennem ghettoisering og i sidste ende etnisk udrensning.' Det skriver Waters i sin pressemeddelelse.
Han fortsætter: 'Jeg har flyttet koncerten til Wahat al Salam/Neve Shalom i solidaritet med de stemmer, både israelere og palæstinensere, der søger en ikke-voldelig løsning.'
Waters moralske kompas svingede i den rigtige retning, da han fik et par gode råd fra palæstinenserne og den voksende boykotbevægelse.
Ved at aflyse koncerten har vi lige præcis opnået det, du efterlyser; 'kulturelt samkvem.' Men Waters har samtidig sendt et vigtigt politisk signal til omverdenen.
Kære Kim Ingemann. Sådan skal en ægte kunstner forholde sig til det racistiske Israel. Er du stadig uenig?