Der er mindre end et år til at overenskomsten skal genforhandles. Det er vigtigt at fagbevægelsen finder et solidarisk fodslag omkring de fælles centrale krav

fra RBF København
Krav som vi overfor arbejdsgiverne klart markerer, at vi ønsker gennemført , og om nødvendigt er parate til at gå i konflikt på.
RBF København ser følgende krav som være så vigtige at de bør kunne forene fagbevægelsen.

Mindsteløn:
Helt centralt står mindstelønnen. For de mange lønmodtagere der arbejder for en løn omkring mindstelønnen, er tiden kommet til at løft der kan mærkes. Der er råd, aldrig har erhvervslivets profitter være større end i dag. Vi kræver en mindsteløn på 115 kroner. Vi støtter hævelsen af mindstelønnen der kan dæmme op for løndumpning.

Skiftende og skæve arbejdstider:
Med arbejdsgivers krav om mere fleksible arbejdstider arbejder stadig flere lønmodtagere på skæve tider, som aften- eller natarbejde. Kravet må være nedsættelse af arbejdstiden uden løntab, at usunde og helbredsskadelig rytmeskift ikke længere tillades, samt en øget økonomisk kompensation.

Ferieprocenten:
Der skal være råd til at holde ferie, derfor skal ferieprocenten hæves.
Vi skal opfordre til, at man koncentrerer sig om nogle ganske få fælles krav, og ikke en lang liste af krav som kun vil svække alvoren i de opstilledes krav.
Belært at erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne 2004 er det afgørende, at solidariteten i fagbevægelsen genfindes. En gentagelsen af forhandlingsforløbet i 2004 hvor nogle få industrigrupper reelt dikterer resten af arbejdsmarked betingelserne for overenskomstresultatet er helt uacceptabelt. Det er ikke alene ødelæggende for sammenholdet i fagbevægelsen, det er også de lavtlønnede der kommer til at betale.
Derfor skal RBF Københavns generalforsamling opfordre til, at man på de kommende tillidsmandsmøder ikke kun tager debatten om hvilke krav der skal stilles, men i samme tager en debat om hvordan der sikres en reel demokratiske og solidarisk forhandlingsproces.

Vedtaget på generalforsamling 5. april.