20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svar til Mogens Camre

Svar til Mogens Camre

Onsdag, 12. april, 2006, 00:00:00

Mogens Camre har i et læserbrev til Arbejderen i forbindelse med anmeldelsen af min bog, ¤¤Mit 1900-tal¤¤, peget på, at jeg må have nogle erindringsforskydninger om hans og Knud Heinesens forsøg på at bremse min argumentation mod dansk tilslutning til det daværende EF

af Erik Jørgen Hansen, København
Det må erkendes, at anmeldelsen på dette punkt er lidt uklar. Det drejer sig nemlig om kapitel 11 i 'Mit 1900-tal' med titlen 'Forud for fremtiden'.
Denne titel er nemlig navnet på den bog, der udkom i 1965, redigeret af Mogens Camre. Her fortæller jeg, at Knud Heinesen på et redaktionsmøde på Roskilde Højskole foreslog, at mit bidrag udgik af bogen, fordi dets synspunkter i den grad stred mod synspunkterne i et bidrag fra Jørgen Schleimann, som man også havde inviteret til at bidrage.
Heinesen kunne dog ikke få sit forslag igennem, idet nogle af de andre bidragsydere i så fald også ville trække deres bidrag.
I det afsluttende kapitel i 'Forud for fremtiden' finder Knud Heinesen og Mogens Camre det herefter nødvendigt at skrive om mit EF-kritiske bidrag, at denne vurdering 'bør efter vor opfattelse modificeres.'
Det er måske forståeligt nok, at Camre har glemt den del af sin fortid, men hvis han læser side 119 til 121 i 'Mit 1900-tal', vil han opdage, at jeg ikke lider af erindringsforskydninger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. apr. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp