Op til dagens store protestdag i Frankrig udsendte franske kommunister denne erklæring i slutningen af sidste uge

fra den franske kommunistiske organisation, PRCF
Efter kæmpe succesen den 28. marts er alle nu på barrikaderne mod den uhyrlige CPE-ungdomslov.
Det er muligt at stoppe den euroliberale damptromle og vælte denne illegitime mindretalsregering, Maastricht-unionens arbejdsgiveres forlængede arm.
I kraft af læreanstalternes og studenternes velforberedte mobilisering, opflammet af ungdommens proletariske kampformer, som nu igen er kommet i højsædet (strejkevagter, blokader, besættelser, vejspærringer) og næret og styrket af solidariske fagforeninger, militante kommunister og sande republikanere - har kæmpe succesen den 28. marts sat UMP-regeringen skakmat.
Af taktiske årsager er der opstået sprækker mellem de to føreulve i Chiracs magtapparat. Selv Chérque for hvem forræderi ikke er noget ukendt begreb, er i vildrede med, hvordan han skal takle de af Villepin foreslåede pseudo-forhandlinger.
Også pro-Maastrichtpartiet PS (Socialistpartiet = socialdemokraterne - red.) er skræmt over det igangværende klassesammenstød mellem folket og magthaverne. I stedet for at støtte folkets krav om Villepin-Sarcozy`s afgang appellerer PS gennem arbejdsgiver-fruen S.Royal (tidligere minister fra PS - red.)til Chirac om fordragelighed og anmoder forfatningsrådet om at nedstemme CPE-loven for at den borgerlige regering ikke skal tabe ansigt. (I fredags sagde forfatningsrådet god for loven - red.)
De strejkende derimod - de unge og lønmodtagerne - står endnu stærkere: selvsikre og determinerede efter den fantastiske 'Røde Tirsdags' demonstrationer og strejker. De antimarxistiske ideologer, som taler om klassekampens død har fået sig en ny overraskelse:

Frankrigs sorte får
'Frankrigs sorte får' er genopstået i oprøret mod kapitalmagten, som det gjorde i december 1995, i foråret 2003 og under de historiske begivenheder den 29. maj 2005, hvor folket forkastede den nye EU-grundlov og koblet af euroliberale politikere, der havde sammenflikket dette overnationale makværk.
PRCF og JRCF (PRCF`s ungdomsforbund - red.), som har stået i frontlinien overalt og i alle faser af kampen, appellerer nu til folkebevægelsen om nøje at overveje og helt klart indprente sig rækkevidden af den 28. marts - nemlig:
- at det for første gang i lange tider er blevet muligt at besejre regeringen og tvinge den til retræte over for CPE/CNE-lovene (love der angriber ansættelsesforholdene - red.);
- at folkebevægelsen ved denne sejr har vundet en styrke, der kan sætte den i stand til et endeligt opgør med den strøm af euroliberale kontra-reformer, som er blevet os påtvunget af MEDEF (arbejdsgiverforeningen - red.), EU og UMP (Chriracs regeringsparti - red.) i ledtog med ledere af Social-europartiet i Bruxelles-kommissionen og i WTO.
- At tage alle midler i brug for at miskreditere den illegitime regering - denne arbejdsgiver-regering der under sin pudrede 'republikanske' paryk er direkte udsprunget af aktionærerne i CAS 40 (virksomhed - red.) og af dette 'elitære France-Europe', som ønsker at demontere den republikanske arv fra den Franske Revolution og de sociale landvindinger fra 1945. Samtidig må man huske, at UMP-regeringen er kommet i mindretal under alle valg siden 2002 og at PS i de regioner, hvor partiet har flertal, kun alt for villigt har gennemført UMP`s reaktionære decentraliserings-direktiver. Man bør heller ikke glemme at UMP, PS og UDF tilsammen kun opnåede 45 procent af stemmerne ved sidste valg.
Vi, der afviser CPE-loven og en tilværelse i utryghed og usikkerhed - vi, der stemte nej den 29.maj 2005, vi er folket, og ingen lov, intet demokrati står over det suveræne folk!

Modstandsfront
Af den grund må folkebevægelsen ikke glide ind i slipstrømmen på 'venstre-flertallets' eksperiment lanceret af Blair-fan`en fru S.Royal og hendes PS-satelitter, som udspreder løgne om 'det sociale Europa' samtidig med at de engelske funktionærer strejker mod 'socialisten' Blairs forringelser af pensions- og uddannelsessektoren. Det er op til folket, det 'proletariske venstre' at skabe betingelserne for en ægte samfundsomvæltning gennem opbygningen af en 'modstandsfront og et folkets alternativ'.
I denne proces foreslår PRCF at folkebevægelsen tager følgende emner op til debat:
- at sende delegerede hen overalt, hvor der dannes aktions komiteer.
- national og lokal koordinering på tværfagligt plan.
- lydhørhed over for appeller fra samvirkende studenter organisationer.
- direkte deltagelse i strejke-aktioner.
- udarbejdelsen af en 'platform for tværfaglige krav'.
Ud over den aktuelle kamp mod CNE/CPE er tiden kommet til støtte og styrkelse af den bevægelse, der er opstået som protest mod alle de euroliberalistiske kontra-reformer som er blevet os påtvunget af UMP og den forrige regering (privatiseringer, forflytninger, forhøjet strejke-bod, dårligere syge- og pensionsforsikringsordninger, forringelser inden for uddannelses- og den sociale boligsektor med videre.)

Mega manifestation
Vi vil ikke give regeringen rist eller ro, vi vil ikke lade studenterbevægelsen tabe pusten under alt for lange aktionsdage, vi kræver en mega national manifestation i Paris, hvor vi marcherer fredeligt ad Matignon og om nødvendigt camperer på Paris` store pladser, indtil CNE/CPE-lovene er blevet annulleret. Der er ingen logik i, at de regeringsstyrede medier dagligt vifter os om næsen med de modige hviderussiske demonstranter, der har opslået lejr på den Store Plads i Minsk for at jage præsident Lukasjenko på porten, samtidig med at de nægter os muligheden for at gøre det samme i Paris, som de lovpriser i udlandet!
Lad os overalt debattere muligheden for en 'fortsat tværfaglig strejke'.
Lad os overveje alle muligheder for med fredelige og demokratiske midler at 'blokere den kapitalistiske profit-produktion', idet MEDEF jo er hovedårsagen til den usikre situation i vores land.
Øjeblikket er inde til at minde arbejdsgiver-regeringen om ordene i vores første republikanske grundlov fra det herrens år II:
'Når regeringen krænker folkets rettigheder, da er det borgernes hellige ret og bydende pligt at gøre oprør'.

Loven af bordet
Lad os med alle legitime og demokratiske midler støtte og styrke den kamp, der udkæmpes i fabrikker, handels- og servicesektoren, på universiteter og læreanstalter, i landdistrikterne, blandt gadens folk.
- Lad os feje CPE-loven af bordet, gøre op med Maastricht-direktiverne og den upopulære regering, der ødelægger vort land og ofrer ungdommen på profittens alter!
PRCF og JRCF appellerer til alle medkombattanter om at møde frem på kampdagen den 4.april i protest mod CPE-ungdomskontrakten.

Oversættelse: Nanna Brammer. Mellemoverskrifter indsat af Arbejderen.