Hver dag bringer medierne dårlig omtale af fagforeningerne. Det bliver fremstillet som om vi bygger på tvang og udnyttelse - ja nærmest det modsatte af menneskerettigheder. Fagforeningen er lige det modsatte af tvang og udnyttelse
fra 3F Frederiksborg
Før arbejderne dannede fagforeninger var der fattigdom, farligt arbejde, misbrug af børn og en ussel alderdom.
Vores sammenhold skaffede overenskomster med mindsteløn og rettigheder, og vi pressede politikkerne til at indføre sygeløn, ferielov og pension efter arbejdslivet.
Det var fagforeningerne som pressede menneskerettigheder igennem i Danmark, og det er fortsat os, der sikrer, at de gælder for alle - ikke blot de pengestærke.
Offentlige ansatte og industriarbejdere i Tyskland må strejke imod arbejdsgivernes krav om længere arbejdstid og lavere løn. Hvis de taber kampen, vil det ikke vare længe, før de danske arbejdsgivere stiller samme krav, og det bliver vores tur til at forsvare vores forhold.
Hvis fagforeningerne svækkes bliver forholdene ringere for alle - både medlemmer og 'gratister'.
Det er almindelig anstændighed at være med til at betale for de goder vi får, og vi opfordrer de, som er medlemmer af forskellige 'discount' foreninger, til at tænke sig om en gang til :
- Vil jeg virkelig være bekendt at lade de andre betale kontingent - og så bare få fordelene?
- Vil jeg virkelig bare se til, mens de andre passer på vores forhold og forbedrer dem?
Danmark kan blive et rigtigt skidt sted at leve og arbejde, hvis vi ikke passer på hinanden. Fagforeningen støtter almindelige menneskers rettigheder. Støt din fagforening.
Vedtaget på generalforsamling 15. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278