04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Bombe under økonomien

Bombe under økonomien

Onsdag, 22. marts, 2006, 00:00:00

Medarbejderrepræsentanterne for det samlede personale i Region Hovedstaden har drøftet det underskud på 1,4 milliarder kroner, som det nu forudses bliver grundlaget fra regionens start pr. 1. januar 2007

fra medarbejderrepræsentanterne i Region Hovedstaden
Vi finder situationen helt uacceptabel og forventer, at politikerne på Christiansborg revurderer det økonomiske grundlag for regionerne.
Det er urimeligt, at det allerede kan forudses, at regionensdannelsen vil betyde en kvalitetsnedgang i de offentlige ydelser for borgerne i Region Hovedstaden.
Det står i grel modsætning til de politiske løfter, regeringen gav ved kommunalreformens tilblivelse. Løfter der også omfattede en garanti for de ansatte i forhold til deres stillinger.
Derfor skaber meldingerne om den meget trængte økonomi også stor uro hos personalet, der allerede nu oplever pressede vilkår, og derfor ikke bliver givet mulighederne for at leve op til faglige kvalitetskrav og forventninger fra borgerne.
Det er ganske enkelt ikke muligt at skabe et sundhedsvæsen og en offentlig sektor i verdensklasse på de betingelser, folketingsflertallet stiller op.

Underskrevet af Vibeke Westh, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Nils Pedersen, Bornholms Regionskommune, Dorte Steenberg, Frederiksborg Amt, Mogens Vestergaard, Københavns Amt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. mar. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp