Brev til de 15 medlemmer af FN`s Sikkerhedsråd fra den Internationale Komité til Forsvar for Slobodan Milosevic

Kære Hr. Ambassadør.
Vi er forfærdede og dybt foruroligede over den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, IKJ`s hånlige afvisning af tidligere præsident Slobodan Milosevics ønske om - som anbefalet af den internationalt anerkendte Bakoulev Center for Hjerte-Kar Operationer i Moskva - at blive overflyttet dertil for videre undersøgelse og eventuel behandling for en livstruende hjerte-karsygdom.
På baggrund af tre lægers undersøgelser af præsident Milosevic den 4. november 2005 - heriblandt dr. M.V. Shuminila, hjertespecialist på Bakoulev Centret og dr. L. A. Bocekeria, direktør for Bakoulev Centret, konstateredes det, at præsident Milosevics tilstand var 'kritisk'. IKJ modtog den lægelige bedømmelse 15. november 2005.
Det virkeligt rystende og mest foruroligende er IKJ`s totale mangel på accept af præsident Milosevics tilstand og den maglende iværksættelse af de nødvendige undersøgelser og lægelige behandling, som alle indsatte har krav på.
International lov - især Den Internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder - foreskriver, og IKJ`s egne regler om tilbageholdelse garanterer de indsattes krav på at 'blive behandlet medmenneskeligt og med naturlig respekt'. Under retssagen formodes den tiltalte at være uskyldig, og de, der er frihedsberøvet, skal behandles på en måde 'der er passende for deres status som ikke-dømte'.
Ifølge dr. Shumilina er Præsident Milosevic fortsat ikke i behandling, og hun konkluderer, at den behandling han modtager i FN`s arrest, er 'utilstrækkelig'. Det forekommer utroligt at han - på trods af længerevarende hjerteproblemer - ikke har gennemgået hjerteundersøgelser før.
Præsident Milosevics helbred har været genstand for stor bekymring under de seneste tre års retssag. Retssagens stress, den utilstrækkelige læge-behandling og forholdene i fængslet, har afgørende forværret hans helbred og bragt hans liv i fare. IKJ har intet foretaget sig for at beskytte den indsattes liv, hvis situation vurderes som kritisk.
Tilbageholdte, der har behov for særlig behandling - som i tilfældet præsident Milosevic - skal overføres til special-institutioner for behandling, som det foreskrives i 'Standardiserede minimumskrav for Behandling af Indsatte', der er vedtaget af FN`s 'Første Kongres om Kriminalitetsforebyggelse og Behandling af Lovovertrædere'.
IKJ udtaler på det mest forbløffende:
1. 'At hverken dr. Shumilina eller dr. Bockeria erklærer, at Bakoulev Centret er det eneste sted for passende bedømmelse og behandling af den anklagedes sygdom'.
IKJ mener utvivlsomt, at deres Center er det bedste og at denne konklusion er rimelig. Man kan ikke fæste større lid til Domstolens læge-valg efter års forsømmelser og udpegningen i december 2005 af den hollandske neuro-radiolog dr. Aarts, der ikke fandt, at Milosevic led af nogen sygdom og som ikke anbefalede behandling.
2. At den '..accepterer anklagerens påstand om, at hvis den anklagede ønsker behandling af specialister, som ikke er hollandske, må disse komme hertil for at behandle ham'.
Hvordan forklarer panelet, at det har tilladt, at Pavle Strugar gentagne gange er løsladt for at rejse til Montenegro, som ikke er medlem af FN, for at få indsat kunstig hofte, der er et forholdsvis simpelt indgreb? I IKJs endelige konklusion hedder det: 'at man ikke er tilfreds .. at det er mere end sandsynligt, at den anklagede, i tilfælde af løsladelse, ikke ville vende tilbage til fortsættelse af retssagen'. Hvorfor man har større tillid til Montenegros regering eller til lederne i Kosovo end til Rusland, som har givet sit ord på at sende Milosevic tilbage, fremgår ikke, men fornærmelsen af et permanent medlem af Sikkerhedsrådet, er ikke til at komme uden om.
IKJ`s afvisning af Milosevics behov for behandling, påstanden om at 'retssagen er inde i sin afgørende fase..hvor han til sidst.. vil blive stillet over for en mulig livstidsdom', er mildest talt irrationel.
Betyder det at en indsat, der er sig i en sådan situation, skal affinde sig med bare at dø?
IKJs afgørelse er faktuel og lovmæssig uacceptabel. Afgørelsen er så ufornuftig og åbenbar uretfærdig. Domstolen har bestemt at præsident Milosevic må affinde sig med at dø, fordi man anser sandsynligheden af en livstidsstraf som værende årsagen til hans anmodning om akut medicinsk hjælp. Beslutningen, der bakkes op af Appeldomstolen, vil i sig selv gøre ubodelig skade på IKJ og på international humanitær ret.
Vi opfordrer Dem til at henvende sig til IKJ for at sikre omgående overførsel af præsident Milosevic til Bakoulev Centret for undersøgelser.
Med al mulig respekt.

Ramsey Clark, tidl. justitsminister, USA.
Professor Velko Valkanov, leder af Bulgariens Menneskerettighedskomité.
Professor Alexander Zinoviev, forfatter, Rusland.
Professor Sergei Baburin, vice-præsident for Dumaen, Rusland.
Judr Vojtech Filip, vice-præsident for Tjekkiets parlament.
Thanassis Pafilis, medlem af EU-parlamentet, Generalsekretær for Verdens Fredsrådet, Grækenland.
Tiphaine Dickson, advokat, Quebec.
Professor Aldo Bernardini, dr. International Ret, Italien.
Christopher Black, advokat i international kriminalret Canada.
Klaus Hartmann, Vice-præsident for World Union of Freethinkers, Tyskland.
Sara Flounders, direktør for International Action Center.