Venner af Cuba har meget at glæde sig over - og der ligger en stor forpligtelse til udvikle solidariteten og støtte til den positive udvikling i Cuba og i Latinamerika

af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening
Venner af Cuba har meget at glæde sig over - og der ligger en stor forpligtelse til udvikle solidariteten og støtte til den positive udvikling i Cuba og i Latinamerika.
Cuba har diplomatiske forbindelser med 178 af verdens 191 lande. Da Cuba for 13. gang i træk fremlagde en resolution mod USA`s blokade i FN`s generalforsamling i november 2005 stemte 182 lande for denne resolution. Kun USA, Israel, Marshall-øerne og Palau stemte imod.
Cuba er med i det Karibiske samarbejde Caricom og er ved at blive knyttet til det magtfulde Mercosur, der omfatter Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay samt senest Venezuela og med Chile og Bolivia som associerede lande.
Cuba er med blandt 'De Alliancefri Lande' som omfatter 114 lande og Cuba er også med i G77-gruppen, der nu omfatter 134 lande i Syd.
Cubas position blandt den 3. verdens lande er enestående, og det kommer ikke ud af den blå luft. Det bygger på Cubas principfaste politiske holdninger, som frygtløst bliver udtrykt i internationale fora, og som vækker respekt, beundring, og som også forsvarer de interesser andre 3. verdens lande har.
Desuden bygger respekten på Cubas enorme, konkrete og årelange internationale solidaritet.
I 2005 afsluttede 2422 unge fra 115 lande en videregående uddannelse i Cuba. Siden revolutionens sejr i 1959 har 45.000 unge afsluttet en universitetsuddannelse i Cuba - heraf 32.000 fra lande i Afrika. Mens de rige lande laver 'green-card ordninger' og praktiserer et omfattende 'brain-drain' fra fattige lande og dermed hæmmer disse landes udvikling gør Cuba det modsatte. I Afrika udgør de 32.000, som er uddannet på cubanske universiteter en afgørende kraft i det politiske, økonomiske, sociale og videnskabelige samt sundhedsmæssige arbejde.
Lige nu studerer 19.000 unge fra lande i den 3. verden i Cuba.
Samtidig arbejder 25.000 cubanere i de fattige og underudviklede lande som læger, sygeplejersker, ingeniører, rådgivere, lærere og så videre. Blandt andet i det jordskælvsramte Pakistan, hvor over 1000 cubanere redder menneskeliv. Det er en indsats fra et økonomisk fattigt Cuba, som står i tankevækkende og skærende modsætning til den nærighed, som Danmark og andre rige lande lægger for dagen i forhold til en naturkatastrofe, der af eksperter bliver betegnet som værre end Tsunamien. Tsunamien ramte Sydøstasien for godt et år siden, og der var mange europæere blandt ofrene og derfor udløstes en helt anden vilje til at sende hjælp og betale! Der var få eller ingen cubanere, som blev ramt af hverken Tsunamien eller af jordskælvet i Pakistan.
For Cuba er menneskerettigheder ikke kun et spørgsmål om civile og politiske rettigheder (det er det også). Menneskerettigheder er først og fremmest retten til livet! Uden denne ret er al anden snak om menneskerettigheder meningsløs og hyklerisk.
Hver dag dør 30.000 mennesker i det fattige lande af sult og helbredelige sygdomme på grund af den politik, som USA og EU fører - og på trods af den kamp, som Cuba deltager i på de fattiges side.
Således var det dybt uretfærdigt, da det alligevel lykkedes USA og EU i en fælles indsats at vedtage en fordømmelse af Cuba for brud på menneskerettighederne ved FN`s Menneskerettighedskommissions årlige møde i Geneve i april 2005.
Samtidig lykkedes det samme sted for USA og EU i en fælles manøvre at undgå vedtagelse af et cubansk resolutionsforslag om at fordømme USA behandlingen af fangerne på Guantanamo-basen og torturen i det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Irak..

Cuba, Venezuela og Latinamerika
Chavez-styret i Venezuela ser ud til at konsolidere sig. Det er tilsyneladende kommet styrket ud af højrefløjens og USA`s politiske, militære og økonomiske attentatforsøg, selvom nye attentater givetvis er i vente.
Cuba arbejder tæt sammen med Chavez-regeringen om at virkeliggøre Den Bolivarianske Revolutions sociale projekter. Med Mission Robinson deltager cubanere i en kæmpemæssig alfabetiseringskampagne. Med Mission Milagro deltager cubanere i et sundhedsprojekt, som når ud til hundredetusinder af fattige venezuelanere, der aldrig før har haft adgang til læger.
Cuba har de menneskelige og organisatoriske ressourcer mens Venezuela (med olien) har de økonomiske ressourcer. Tilsammen er de i gang med at ændre Venezuela og Latinamerika.
ALBA står for Det Bolivarianske Alternativ for Latinamerika. Det er konkret et alternativ til ALCA (på engelsk forkortet til FTAA); nemlig USA nykoloniale frihandelsprojekt for hele Nord- og Sydamerika - undtagen Cuba forstås. På et Amerika-topmøde i Argentina i efteråret blev ALCA nærmest lagt i graven. Det er et kolossalt nederlag for Bush og USA. Samtidig udvikler ALBA sig og samtidig vælger folkene i stadigt flere latinamerikanske lande folkelige præsidenter og vælter de undertrykkende, nyliberale regimer.
Inden for rammen af ALBA har Cuba og Venezuela lovet at foretage mindst seks millioner øjenoperationer på fattige med stær og andre øjensygdomme i de kommende ti år. Projektet er allerede i gang med hundredetusinder af mennesker fra Venezuela og andre lande (Panama, Bolivia, Argentina og Brasilien m.fl.) , som har fået synet igen, så de kan leve, arbejde og studere.
Inden for rammen af ALBA leverer Venezuela billig olie til 14 fattige lande i Karibien.
Samarbejde og solidaritet er ved at overhale og udmanøvrere egoisme, konkurrence og nyliberalisme. Cuba er ideologisk arnestedet for denne glædelige udvikling.
Venner af Cuba har meget at glæde sig over - og der ligger en stor forpligtelse til udvikle solidariteten og støtte til denne udvikling.
Hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening besluttede på sit møde i januar at starte en 'ALBA-gruppe', og her samle mennesker, der vil være med til at oplyse om, studere og formidle oplysninger om udviklingen og ikke mindst udvikle politiske og praktiske former for solidaritet.

Cubas økonomiske udvikling i 2005
Cubas økonomi voksede 11,8 procent i 2005. Det er enestående og matcher udviklingen i lande som Kina og overhaler dramatisk den økonomiske udvikling i USA, EU og resten af den udviklede kapitalistiske verden.
Turismen udvikler sig positivt og tjener mange penge hjem til Cuba. Også rekordmange danskere besøgte Cuba i 2005 - over 8000.
Nikkelindustrien tjener Cuba mange penge på i et tæt samarbejde blandt andet med Canada og Kina.
Olieindustrien er inde i en hurtig og positiv udvikling, mens sukkerindustrien er inde i en kontrolleret neddrosling. Det er direkte underskudsgivende for Cuba at producere sukker med de verdensmarkedspriser, der er betinget af EU`s og USA`s landbrugsstøtteordninger
Men den største udvikling i Cubas økonomi skyldes salg af service og tjenesteydelser. Især samarbejdet med Venezuela kaster også økonomiske fordele af sig til Cuba. Læger og lærere m.fl. betales med billig olie og andre varer samt kreditter.
Handelen med Kina udvikler sig hurtigt. Cubas medicinalindustri leverer blandt andet medicin og vacciner til Kina, mens Kina leverer forbrugsvarer og yder kreditter. Det cubanske samfund er i gang med at spare på energien. Man kan måske sige de er i gang med en proces, der ligner den, som Danmark og andre vestlige lande gennemgik efter oliekrisen i 1970`erne, hvor man opdagede, at der kunne spares enorme mængder olie med en bedre energiudnyttelse. Lige nu er det det store hit i Cuba at skifte til lavenergipærer. Studerende går fra hus til hus og bytter beboernes gammeldags pærer med glødetråd ud med de nye lavenergipærer. Der installeres nye køleskabe, eller monteres blot termostater på de eksisterende. Hjemmene forsynes med trykkogere og elkedler, og tv-apparater udskiftes med nye typer, som er i farver, og som bruger meget mindre strøm. Cuba sparer milliarder gennem dette program, og samtidigt finder de selv mere olie i jorden og under havet. Alt dette frigør økonomiske ressourcer til at udvikle produktionen, til at øge lønningerne - hvilket skete i slutningen af 2005. Forsyningssikkerheden og rigeligheden af fødevarer og andre grundlæggende forbrugsgoder er nu så stor, at rationeringsbogen bliver afskaffet.

Cubas politiske udvikling
Cuba er midt i en omfattende politisk-kulturel kampagne med betegnelsen: Kampen om idéerne. Den startede for cirka fem år siden og har som målsætning af forbedre kvaliteten af den cubanske socialisme, at konfrontere den ideologiske højrebølge som hærger i verden, og som Cuba også mærker. Man har formuleret målet om at cubanerne skal være det mest bevidste, det bedst uddannede folk, de mest dannede og med en avanceret kultur i år 2010.
'Kom an', siger man til kapitalisme og nyliberalisme, 'vi tror på at socialisme, solidaritet og samarbejde er bedre'! og sådan som tingene udvikler sig er der grund til optimisme.
Men Cuba er ikke noget fejlfrit paradis. Som i alle andre samfund er der brådne kar, korruption, egoisme og kriminalitet. I de seneste måneder har landets ledelse i tæt alliance med fagbevægelsen og andre masseorganisationer iværksat en kampagne mod korruption og andre samfundsmæssige onder. Nogle af disse onder udspringer af en række kapitalistiske metoder, som man indførte i midten af 1990`erne for at løse en dengang paralyseret situation. Dele af denne private økonomiske aktivitet bliver derfor nu begrænset, beskattet og kontrolleret mere - og kriminalitet bekæmpet intenst.
Fidel Castro nævnede i en tale i december, at der blandt andet foregår en omfattende svindel på mange af landets benzinstationer. Benzin fra de standere, som sælger i hård valuta bliver solgt i pesos til private taxaer og vognmænd - med store tab for staten til følge. Det bliver der nu ryddet op i og staten får på denne måde gjort kål på nogle af de nyriges svimlende indtægter og kan få økonomi til at hæve levestandarden for den almindelige, hårdtarbejdende cubaner.
Det er en særdeles interessant proces, som på flere måder ligner den 'rettelseskampagne' som Cuba gennemførte i sidste halvdel af 1980`erne. Mens Glasnost og Perestrojka førte til socialismens sammenbrud i Østeuropa og Sovjetunionen førte Rettelseskampagnen i Cuba til forstærket tillid til socialismen. Den aktuelle rettelseskampagne er den materielle del af 'Kampen om idéerne'.
Samtidig diskuterer cubanerne det langsigtede perspektiv for deres samfund - og ser også den dag i øjnene, hvor de ikke længere har Fidel Castro og den generation, som skabte revolutionen. Grundlaget bliver skabt for at de nye generationer kan forsvare revolutionens landvindinger og tage bevidst og kvalificeret stilling til hvilket samfund de vil have!. Så de ikke hopper på limpinden som i de tidligere socialistiske lande. Cubas udenrigsminister Felipe Perez Roque oplyste for nyligt, at på trods af at Ungarn nu modtager 3000 millioner dollars om året gennem EU, så er levestandarden i landet i dag på samme niveau som i 1972.

Truslerne mod Cuba fra USA og EU
Blokaden og USA`s fjendtlighed mod Cuba har aldrig været voldsommere end nu. Der er en konkret frygt i Cuba for at USA under Bush vil udløse et væbnet angreb. Eksilcubanerne og de ekstreme højrekræfter i USA ved, at de næppe nogensinde mere får en præsident og en regering, der er så reaktionær som Bush, og hans tid udløber om tre år. Derfor skal Cuba knækkes inden for denne årrække, hvis det står til dem.
Derfor har Bush-regeringen sat Cuba på en liste over 25 lande i verden, som 'er ustabile og til fare for verdensfreden'. Derfor har Bush fået lavet en konkret handlingsplan for et regimeskifte i Cuba, som skærper udsultningen/blokaden og øger den økonomiske og ideologiske støtte til de kontrarevolutionære kræfter inde i Cuba. Derfor betaler USA politiske personligheder i Europa som Vaclav Havel og Jose Maria Aznar for at opbygge en anticubansk front i Europa! og således ser man at kontrarevolutionære personer i Cuba nu to gange har fået tildelt EU-parlamentets Sakarov-pris - senest i 2005 hvor Cubas 'kvinder i hvidt' fik prisen.
USA`s propagandakrig mod Cuba omfatter tusindvis af timers radio- og tv-udsendelser, som i strid med internationale konventioner om radio- og tv-transmission sendes ind over Cuba.
Europarådet har netop vedtaget en resolution som 'fordømmer totalitære kommunistiske regimer'. Venstrekvinden Hanne Severinsen har været med til at udarbejde resolutionen og har udtalt, at resolutionen også er rettet mod styret i Cuba.
EU, som nogen drømmer om kan blive en mere human modvægt mod USA på den globale scene, spiller i det store og hele USA`s beskidte spil i forhold til Cuba.
I Danmark og i Europa står vi over for en svær, men vigtig politisk opgave med at forsvare Cuba mod en række politiske, økonomiske og måske militære angreb i de kommende år.
Militært må vi overlade opgaven til cubanerne selv, økonomisk klarer de ærterne ganske godt i samarbejde med en række lande, men politisk har Cuba brug for os.