Det er med stor forundring, at jeg i Kalundborg Folkeblad torsdag den 16. februar kan læse, at Høng Kommune har indført censur på sine udstillinger, og at det er en embedsmand, der har taget den beslutning
af Lone Varming, medlem af Høng Byråd for SF
Det kan da godt være, at nogle udstillingsgæster har følt sig provokeret af Niels Erik Danielsens billeder, men mon ikke også det var hensigten? At råbe os op, få os til at tænke endnu en gang? Og er det ikke al kunsts berettigelse? Om det så er naturens forunderlighed eller krigens meningsløshed, vi tænker over.
Jeg synes, timingen er utroligt dårlig. Hele verden er nærmest i brand, fordi vi i Danmark fastholder, at ytringsfriheden er ukrænkelig for os.
Ole Nedergaard siger, at det ikke er anderledes end alle andre censurerede kunstudstillinger, men Rådhuset er ikke et galleri eller en kunstforening, hvor kunstkendere sorterer i og udvælger bidragene efter fastlagte kriterier.
Set med mine øjne er Rådhusets tilbud om udstillingsmulighed et gode for alle, der har noget, de gerne vil dele med andre. Så længe det drejer sig om at lave en kalender og indgå aftaler med udstillere, synes jeg, det er fint, at det forgår i Rådhusets kontorer, men en beslutning om at begynde at censurere, må være en opgave for politikere.
Derfor vil jeg bede kommunalbestyrelsen svare på følgende spørgsmål ved førstkommende lejlighed:
1. Er kommunalbestyrelsen enig i, at der skal indføres censur for udstillingerne på Høng Rådhus?
2. Hvem skal i givet fald have ansvaret for udvælgelsen af kunstværker/udstillingsobjekter?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278