19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afstand fra sorte imamer

Afstand fra sorte imamer

Fredag, 24. februar, 2006, 00:00:00

Vi kunne med føje rette skytset langt stærkere både mod de sorte kristne ¤¤imamer¤¤ og de sorte muslimske imamer

af Finn Hermann, København
Jeg er enig med Bent Hansen i, at venstrefløjen ikke får sig tilstrækkeligt markeret i spørgsmålet om det du kalder 'de sorte imamer'. Vi kunne endda med føje rette skytset langt stærkere både mod de sorte kristne 'imamer' og de sorte muslimske imamer. Ingen af dem har dybest set respekt for ytringsfriheden. Eller for demokrati i det hele taget.
Men jeg mener nu, at Enhedslisten har markeret en klar afstandtagen fra enhver fundamentalisme. Også den islamiske.
Senest kan man læse følgende uddrag af en udtalelse udsendt 13. februar på Enhedslistens hjemmeside:
'Hvis katastrofen skal undgås - i form af civilisationers sammenstød og terrorisme - må presset for forandring komme fra neden. Og det haster. Sålænge scenen overlades til Pia Kjærsgaard og Dansk Front på den ene side og til Hizbut Tahrir og andre politiske islamister på den anden side, vil modsætningerne blive optrappet. De er i virkeligheden to sider af den samme mønt, som gensidigt styrker hinanden. Derfor må det store tavse flertal, som afviser ekstremisterne på begge sider, sætte sig i bevægelse.'
Islamister af alle afskygninger bliver konstant mistænkeliggjort i medierne. Dette medvirker Enhedslisten naturligvis ikke til. Men, som ovenstående uddrag viser, tager de rød-grønne skarp afstand, også fra den islamiske politiske fundamentalisme, det Bent kalder 'de sorte imamer'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. feb. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp