19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om sproghandlinger

Om sproghandlinger

Torsdag, 23. februar, 2006, 00:00:00

Det tavse flertals sprog er blandt andet kendetegnet ved afbrænding og stenkastning, et sprog, som eliten finder tilbagestående og uciviliseret i forhold til dens eget, som er bomber, granater og tortur

af Helle Due, København
Ytringsfrihed - ustandseligt gentager politikere, medier og menigmand dette ord i disse dage, hvor krisen, der fulgte i slipstrømmen af den fæle fis Jyllands-Posten slap ud i september sidste år, raser for fuld styrke. Mens de toneangivende i dette land træder vande i den elitokratiske mudderpøl og prøver at holde hovederne oven vande, stiger der ustandselig talebobler op med ordene 'ytringsfrihed' og 'demokrati'.
Et gammelt ord siger, at hvis en løgn bliver gentaget tit nok, bliver den til sandhed. Det udsagn finder sin berigtigelse i, hvad vi i dag betegner som hjernevask, altså en systematisk psykisk påvirkning for at få befolkningen til at tro på, godtage og stemme på magteliten. Her finder vi så en skøgeagtig formæling mellem toppolitikerne og medierne. Det eliten vil have os til at tro på, bliver serveret på et sølvfad af medierne. Du og jeg har den samme ret til at ytre os i dette dejlige, demokratiske land - men hvordan kommer vi til orde?
Det er på nuværende tidspunkt ikke til at gennemskue, om reaktionen på de famøse tegninger og efterfølgende statsministerens nedladende behandling af forløbet rummer kimen til en kulturrevolution, en imperialistisk angrebskrig (måske flere) eller en klassekamp. Analytisk set ligger alle mulighederne ustruktureret i det oprør, vi er vidner til i denne tid.
Man kan konkludere, at det tavse flertal har fået mæle, og det sprog er blandt andet kendetegnet ved afbrænding og stenkastning, et sprog, som eliten finder tilbagestående og uciviliseret i forhold til dens eget som er bomber, granater og tortur.
Terrorismen er et spejl af magtelitens undertrykkelse. Gid man ville tage sig tid til at se sig selv i spejlet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. feb. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp