Hvordan kan man dog tillade sig som statsmænd, ikke at ville tale med ambassadører, der har et problem, de gerne vil drøfte?

af Hans Nielsen, KPiD Århus
For fire måneder siden følte Jyllands-Postens chefredaktør sig helliget til at trykke 12 tegninger, der af muslimer betragtes som den groveste forhånelse, man kan forestille sig.
Chefredaktøren mener, at det skal man gøre af hensyn til ytringsfriheden.
Men ytringsfrihed for hvem og til hvad?
Kan den almindelige dansker da frit komme til orde i Jyllands-Posten eller for den sags skyld alle andre medier - bortset fra Dagbladet Arbejderen og Kommunist? Nej vel?
Kommer fagforeninger og arbejdspladser uhindret og ucensureret til orde, når der er konflikt eller overenskomstkamp.
Kommer de krænkede muslimer uhindret til orde i Jyllands-Posten?
En klage over tegningerne viser sig nu at have ligget fire måneder hos kulturminister Brian Mikkelsen, uden at noget som helst er sket. Måske han er ved at lave en muslimsk kanon.
Enhver med elementær dannelse, bortset fra de mest primitive i skrårem og med spidsbukser, eller de der falder for Pia-folkenes vulgære propaganda, ved da, at krænkelse af menneskers mest grundlæggende opfattelser, især de religiøse, at det tænder fanatismens bål.
Tænk blot på abortmodstanderne i USA, der for at beskytte menneskeliv mener sig berettiget til at myrde læger og sygeplejersker. Og de er endda ikke blevet udsat for tegninger.
Nu går kommunisterne hverken ind for fanatisme, afbrændinger af ambassader, flag eller lignende handlinger.
Faktisk fører den religiøse fanatisme ofte til udviklingen af krig, og altid til forplumring af klassekampens mål og opgaver.
At vi har en bondedreng som statsminister, kunne være både godt og jordbundet. Men Anders Foghs, og for den sags skyld Per Stigs håndtering, har da været en ren katastrofe.
Hvordan kan man dog tillade sig som statsmænd, ikke at ville tale med ambassadører, der har et problem, de gerne vil drøfte?
Fogh har prøvet at undskylde, men altid et skridt bagefter begivenhederne og altid tvetydigt.
Det løser ingen problemer. Det ved vi kommunister særdeles godt. Vi er også somme tider kommet et skridt bagud. Men så gælder det jo om at komme på højde med begivenhederne igen.
Men det er måske netop det Fogh ikke ønsker.
En djævel er sluppet ud af flasken. Og nu kan han ikke tæmme den.
Men det er da meget belejligt at få afsporet diskussionen om krig, velfærdskommission og EU-grundlov.
Der bages på livet løs.