Ja, et sving med bonderøven i Viby, kan stadig udløse lavine i Gaza

af Mattias Tesfaye
Det var en dag i 1960'erne. Dengang datamaskinerne fyldte en to værelses lejlighed, og havde omtrent så mange kilobyte, som et selvspillende fødselsdagskort fra Føtex. Det var en ganske almindelig arbejdsdag for meteorologen Edward Lorenz.
60'erne var rationalitetens årti. Alt må kunne måles og vejes. Alt kan forudsiges, hvis blot vi kender formlen og kan fremskaffe de rigtige data. Således også vejret. Det var den slags tanker Lorenz tumlede med, da han fodrede en af instituttets datamaskiner, for at få den til at stimulere udviklingen af balancen i atmosfæren.
Da han havde sat den i gang gik han ud for at få en kop kaffe (en 60'er datamaskine, ta'r den tid en 60'er datamaskine skal ta'). Da han kom tilbage en time senere var printeren, efter at have regnet flere tusinde linjer, desværre løbet tør for papir. Og dermed var hele udregningen tabt på gulvet, maskinen stoppede simpelthen med at regne da den ikke havde mere papir.

Og her skal vi prise os lykkelige over Lorenz, der hoppede over hvor gærdet var lavest. I stedet for at starte helt forfra, startede han bare simuleringen igen med de resultater, den var nået til, da den stoppede. For at sikre sig startede han den dog et stykke tidligere, så der ville være et passende overlap.
Stor var hans forbavselse, da han konstaterede at ganske vist startede simuleringen som forventet med de samme resultater. Men allerede efter forholdsvis få udregninger skred de to serier helt væk fra hinanden. Nærmere undersøgelser overbeviste Lorenz om, at her var noget fundamentalt nyt: At systemet var yderst sensitivt overfor udgangsbetingelserne. Ganske små afvigelser, som i dette forsøg lå gemt ved en afrunding i sjette decimal var nok til at skabe effekten.
Lorenz var begejstret. Det var ganske vist ikke et matematisk grundstød mod rationaliteten, der blandt andet blev brugt i opbygningen af det danske velfærdssamfund i 60'erne, men det var en konstatering af, hvor små afvigelser der kan skabe enorme omvæltninger. Eller som han kaldte sin artikel, der først blev publiceret omkring ti år senere: Predictability: Does the Flap of a Butterfly's Wings in Brazil Set off a Tornado in Texas?

Og jeg kommer til at tænke på balladen omkring Muhammed tegningerne. Ikke fordi Fogh normalt er den traditionelle rationalitets store forkæmper, men fordi den liberale årsag-virkning, forståelse, og dermed den borgerlige kontraktpolitik, er kommet til kort.
Måske kan samfundsudviklingen udregnes matematisk, hvem ved, og who cares? For indtil videre ser det nemlig ud til at Foghs sociale ingeniørkunst, mister terræn overfor nogle langt stærkere kræfter, nemlig kulturelt betinget ideologi, i dette tilfælde forklædt som islam.
Så svaret må være: Ja, et sving med bonderøven i Viby, kan stadig udløse lavine i Gaza. Og det er vel egentlig ikke så slemt, for folk der bygger tilværelsen på idéer, snarere end politisk management.