Forliget er udtryk for et stærkt forældet skolesyn, som bygger på kontrol og ensretning
fra 2500 tillidsvalgte lærere
Lærerne i folkeskolen ønsker en god skole, derfor opfordrer vi politikerne til at trække det indgåede forlig tilbage.
Forliget er udtryk for et stærkt forældet skolesyn, som bygger på kontrol og ensretning. Det vil give skolen dårligere mulighed for at styrke fagligheden. Al forskning viser, at fagligheden vil indsnævres mod det, der bliver målt og kontrolleret til skade for den enkelte elev og det danske samfund.
Forliget vil ikke styrke elevernes muligheder for at begå sig i en global verden.
Forliget udviser dyb mistillid til lærere, skoler og kommuner og undervurderer forældrenes ønsker til skolen. Dialog og samarbejde vil blive erstattet af bureaukrati og fokus på rangordning.
Forliget er udtryk for manglende respekt for lærernes faglighed og engagement.
Vi finder det uforståeligt, at politikerne har siddet Danmarks Lærerforenings mange konkrete tilbud om medvirken til at udvikle faglighed og kvalitet i folkeskolen overhørig.
Vi opfordrer til en konstruktiv dialog om, hvordan der kan lovgives, så vi i praksis får mulighed for at styrke faglighed og kvalitetsudvikling i skolen.
Vedtaget af 2500 tillidsvalgte lærere i Odense 30. januar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278