Så gik det galt igen. På tragisk vis blev endnu to cyklister ramt af højresvingende lastbiler. En blev dræbt på stedet og en anden blev meget alvorligt kvæstet
fra Dansk Cyklist Forbund
Hver gang ulykken sker, giver det anledning til overvejelse af, hvad der kan gøres for at nedsætte risikoen for de alvorlige ulykker. Og i disse dage, hvor cyklisterne ydermere tvinges ud på kørebanen på grund af manglende snerydning, skal man være ekstra opmærksom på de livsfarlige situationer, der let kan opstå.
Dansk Cyklist Forbund vil derfor endnu en gang opfordre til, at politikerne afsætter de fornødne økonomiske midler, så vi kan få den oplysningskampagne, som der er så hårdt brug for.
Indtil da vil vi indtrængende opfordre til, at cyklister og lastbilschauffører følger rådene fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Det betyder:
1. At chaufførerne skal være langt mere omhyggelige med at stille spejlene korrekt og at bruge dem korrekt.
2. At cyklisterne aldrig skal gå ud fra, at lastbilschaufføren har set dem, når lastbilen blinker til højre. Cyklisterne skal derfor blive bag lastbilen - eller trække ind på fortovet.
På www.sikkertrafik.dk kan man finde gode, praktiske råd til både chauffører og cyklister i forhold til at agere sikkert i trafikken.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278