S forpuppet sig bag et uigennemsigtigt spind af (halv)interne diskussioner og lidet konkrete offentlige udmeldinger, for at opnå den størst mulige tilslutning til sin højredrejning

af Per H. Christiansen, Frederikssund
I morgen-tv den 18. januar prøvede Thorning Schmidt igen at forklare, hvad Socialdemokraterne egentlig vil (med stort set de samme, velindøvede replikker Sass Larsen aftenen forinden havde brugt i tv):
Man vil gøre alt det, regeringen siger, den vil, men bare ikke gør, eller kun gør mindre godt, end S ville gøre det.
For eksempel vil man sørge for bedre hjemmehjælp og rene hospitaler. Troen på at dét er muligt uden et opgør med fortsat udlicitering, undlod Meyerheim desværre at problematisere. Hvem der skal betale for, at 'de svage' kan få det bedre, blev heller ikke belyst.
Her nævnte Helle kun børnene samt de psykisk syge og handicappede. Bistandsklienter og andre lavtlønsgrupper blev ikke omtalt.
At lejerne skal have andel i boligfesten, uden at det berører kernevælgere som boligejerne, har vi hørt. Men skal alt finansieres via den sædvanlige omfordeling af satspuljemidler?
Skønt man før har sagt, at en større del af statens overskud bør bruges på velfærd, forblev det uklart, hvordan S vil 'forbedre menneskers hverdag her og nu' og samtidig udvikle samfundet på sigt.
Partiets iver efter at indgå kompromisser med regeringen, hvad angår kommunesammenlægninger, harmonerer (efter min mening) dårligt med Helles udsagn om, at man 'ikke vil forsømme den offentlige sektor'.
Og troen på, at globaliseringen er en naturlov, samt at vejen bort fra alle skrækscenarier går gennem mere uddannelse, konkurrence, effektivitet og knokleri deler S som bekendt med V, K, R og DF (jævnfør den beredvillighed, hvormed S er parat til at forlænge tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet).
Hvordan dét hænger sammen med Helles konstatering af, at sammenhængskraft fordrer 'stor lighed og færre skel' i samfundet, er der næppe mange der fatter, især ikke hvis man også tager partiets ukritiske holdning til stort set ethvert stressfremkaldende og ressourceforbrugende forsøg på kvalitets- og effektivitetsstyring af såvel offentlige som private arbejdsopgaver i betragtning.
Og partitoppens forblommede accept af det famøse skattestop blev slet ikke nævnt!
'Men vi fornyer os i øjeblikket' (lød det optimistisk fra Helle), 'og der er en retning i det, vi laver, men vi skal forny os', underforstået: Så vi kan slå Fogh eller vinde næste valg!
Konklusion: Hvor Thulesen Dahl er gået i offensiven for at forsvare DF`s løftebrud, har S (som en anden lurepasser) forpuppet sig bag et uigennemsigtigt spind af (halv)interne diskussioner og lidet konkrete offentlige udmeldinger, for at opnå den størst mulige tilslutning til sin skæbnesvangre højredrejning.