Dokumentation
DKP/ML og Kommunistisk samling har på et fællesmøde mellem de to organisationers ledelser den 21.22.januar 2006 besluttet at igangsætte en proces frem mod stiftelsen af et fælles kommunistisk parti
1. Omkring karakteren af den fælles enhedsproces er det aftalt:
- at enhedsprocessen gennemføres mellem 2 selvstændige organisationer på et ligeberettiget grundlag
- at enhedsprocessen gennemføres på grundlag af de beslutninger de to ledelser i fællesskab træffer herom
- at enhedsprocessen gennemføres på grundlag af koncensus
- at uenigheder og personspørgsmål som måtte opstå på tværs af de to organisationer behandles af de to ledelser i fællesskab.
- at uafklaretheder og uenigheder i en eller begge organisationer behandles af den pågældende organisations ledelse
- at interne oplysninger som udveksles mellem de to ledelser behandles med fortrolighed
2. Der er aftalt følgende fællesmøder mellem de to organisationers ledelser
25 marts i Århus. På dette møde diskuteres og vedtages blandt andet udkast til principprogram for det nye kommunistiske parti, som herefter lægges ud til medlemsdebat og offentliggøres. Ligeledes diskuteres spørgsmålet om det nye kommunistiske partis forhold til den internationale kommunistiske- og arbejderbevægelse.
23.april i København. På dette møde diskuteres og besluttes oplæg om det kommunistiske partis karakter og hovedelementer i den organisatoriske politik, sammen med udkast til vedtægter for det ny kommunistiske parti. Dette materiale, lægges herefter ud til medlemsdiskussion i de to organisationer og forslaget til vedtægter offentliggøres.
26.august i Århus. På dette møde aftales blandt andet dagsordenen for den stiftende kongres for det nye kommunistiske parti og kongressen indkaldes. Desuden besluttes forslag til national og international arbejdsresolution, forslag til partiets navn, valgprocedure for ledelsesvalget og andre relevante spørgsmål omkring kongressen. Ligeledes gøres en foreløbig status over den samlede enhedsproces
28.oktober i København. På dette møde forberedes kongressen, herunder behandling af indkomne forslag og ændringsforslag til principprogram og vedtægter
Forslag til konkret dagsorden for disse møder, udarbejdes af den fælles forberedelsesgruppe.
3. Omkring processen i øvrigt har de to organisationers ledelser aftalt
- Der overvejes afholdelse af åbne konferencer enten regionalt eller som en landskonference i det kommende efterår.
- at man på et passende tidspunkt vil nedsætte arbejdsgrupper omkring det ny kommunistiske partis økonomiske arbejde og for at forberede en diskussion om Arbejderen på det ny kommunistiske partis stiftelseskongres.
- at man løbende kan aftale at nedsætte yderligere arbejdsgrupper til løsning af konkrete opgaver
- at man overalt hvor det er muligt vil afholde fælles medlemsmøder hvor blandt andet forslag til principprogram og vedtægter diskuteres
- at de to organisationer tilstræber at man overalt hvor det er muligt vil optræde fælles i klassekampen efter aftale mellem DKP/MLs landsledelse og bestyrelsen i KS og de to organisationers lokale ledelser.
- at DKP/ML og KS i fællesskab arrangerer rød sommerlejr 2006, som sætter fokus på den kommunistiske enhedsproces.
- at man vil benytte Arbejderen til at understøtte og udbrede enhedsprocessen
- at man forventer at DKP/ML og KS kan nedlægge sig selv den 10. november
- at man forventer at det nye kommunistiske parti kan stiftes den 11-12 november 2006
4. Om behandlingen af den kommunistiske bevægelses egen historie
I samlingsprocessen finder DKP/ML og KS ikke, at der i de to organisationers udgangspunkt og historie er barrierer for stiftelsen af det nye kommunistiske parti. DKP/ML og KS respekterer de historiske kendsgerninger og den udvikling, som har gjort samlingsprocessen både mulig og nødvendig.
I det nye kommunistiske parti vil der blive givet mulighed for debat og afklaring omkring udviklingen i den kommunistiske bevægelse i Danmark
Uddrag af kommisorium for Principprogramgruppen:
Forslaget til principprogram skal rumme en kortfattet beskrivelse af det socialistiske mål, af kommunisternes strategi og taktik i kampen for socialismen, en kortfattet beskrivelse af det kommunistiske partis rolle og opgaver i klassekampen, samt en fremstilling af hoveddrivkræfterne i den nationale og den internationale klassekamp.
Programgruppen tager udgangspunkt i og anvender de tre `enighedspapirer`, der blev fremlagt af den fælles arbejdsgruppe mellem DKP-ML og KPiD i november 2004. Det gælder Enighedspapir om strategi og taktik, Enighedspapir om det kommunistiske parti og Enighedspapir om klasseanalyse. Den fælles arbejdsgruppes anbefalinger i enighedspapiret om klasseanalyse pkt. 7 og 8 følges.
Læs: Kommissorium for fælles programarbejdsgruppe
Uddrag af kommissiorium for Vedtægtsgruppen:
* Vedtægtsgruppen inddrager vedtægterne for DKP/ML, KPiD og Kommunistisk Samling i dette arbejde, ligesom der tages udgangspunkt i, at vedtægterne skal markere stiftelsen af et nyt kommunistisk parti, der bygger på marxismen/leninismen og demokratisk centralisme.
* Forslaget til vedtægter skal kort fastslå partiets formål og karakter, definere betingelser for medlemskab og det enkelte medlems rettigheder og pligter. Forslaget beskriver grundprincipperne i partiets struktur og opbygning på basis af den demokratiske centralisme. Det fastlægger hvorledes partiets presse og øvrige kommunikation ledes, hvorledes partiet tilvejebringer og sikrer kontrol med sine økonomiske midler samt eventuelt andre tilsvarende forhold.
Læs: Kommissorium for fælles vedtægtsarbejdsgruppe
Læs: Kommissorium for fælles ungdomsudvalg
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278