16 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lydavis reklamerer for V og S

Lydavis reklamerer for V og S

Onsdag, 25. januar, 2006, 00:00:00

Lydavisen var under den sidste kommune- og regionalvalgkamp underlagt en uhyggelig censur, hvor man i hovedsagen brugte stof fra Venstre og Socialdemokraterne

af Jan Vogel, Dansk Blindesamfund
Skibby Kommunes lydavis, der har levet i næsten fem år, er blevet underlagt en grov censur af 'Ældresagen', der gennem de seneste år, har stået for udvælgelse af lokalstoffet til lydbåndet. Lydavisen er hermed fra at være et kommunalt tilbud gradvist blevet et talerør for 'Ældresagen'.
Skibby Kommune har givet lydbåndsopgaven betingelsesløst. til 'Ældresagen'. Lydavisen var under den sidste kommune- og regionalvalgkamp underlagt en uhyggelig censur, hvor man i hovedsagen brugte stof fra Venstre og Socialdemokraterne, selvom der var ti synspunkter opstillet til Frederikssunds nye kommune.
Undertegnede reagerede overfor censuren ved at tage en samtale med formanden for det sociale udvalg, Niels Jørgen Pedersen, allerede i marts 2005. Der blev kvitteret med, at jeg undtagelsesvis fik et læserindlæg med på det følgende lydbånd, der ellers ikke dækker lokalstoffet fra den socialistiske vinkel.

Smagsdommere
Som den tekniske ansvarlige Peter Roleder (A) sagde, 'vi har valgt at dække kommunevalgkampen igennem Venstre og Socialdemokraterne. Er du utilfreds, så kan du jo bare opsige abonnementet'.
Peter Roleder mente ikke, at lydavisens opgave skulle være, at fortælle om for eksempel min og de øvrige lokallisters opstilling. Han tilføjede: 'Vi bringer ikke debatskabende læserindlæg, så derfor bliver du eksempelvis fravalgt'.
Her er tale om en grov tilsidesættelse af demokratiet over for de synshandicappede.
Vi har ikke brug for smagsdommere. Bent Right fra Venstre er på med læserindlæg omtrent hver uge, sommetider med flere indlæg, men han er måske ikke debatskabende?
Man kan bringe portrætter, som det skete med Niels Jørgen Pedersen, formanden for socialudvalget, men da undertegnede havde noget lignende i lokalpressen, var lydavisen helt tavs, hvor ligger forskellen?

Kommunal støtte
Det skal med, at formanden for Ældresagen er konen til Bent Right, det kan måske forklare udvælgelsen af netop ham?
Denne aktivitet for Ældresagen støttes direkte med 9000 kroner om året, det har aldrig været meningen.
Jeg foreslår på denne uheldige baggrund, at bladets abonnenter får et tilbud om at fremover at modtage lydavisen fra Jægerspris eller Frederikssund.
Her bliver det redaktionelle stof udvalgt objektivt af bibliotekerne, der har valgt en professionel indgang for at stoppe tilskuddet til Ældresagens lydavis, som de så kan rette imod deres egne medlemmer. Den løsning lagde jeg oprindelig op til også her i Skibby Kommune.
I starten af november 2005 klagede undertegnede skriftligt til Skibby kommunes socialudvalg, og foreslog, at biblioteket, fik til opgave at udvælge lokalstoffet for at efterleve intentionerne bag udgivelsen af en lokal lydavis.
Socialudvalget svarede, 'at her er tale om påstand mod påstand'. Det afslørede at politikerne ikke havde hørt båndene, og dermed var for dårligt forberedt, til at træffe en afgørelse. Det er for ringe. Man henholdt sig til, at man havde nok lavet en for dårlig aftale omkring produktionen af lydavisen, som man fravalgte at gøre noget ved. Man ville lade det fortsætte, frem til kommunesammenlægningen er slået igennem. Så kan vi synshandicappede vendte yderligere mindst et år, på at brudt denne urimelige censur.
Denne form for nepotisme har vi ikke behov for i et demokratisk land.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jan. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp