Hvordan skal man blive en bedre forælder ved at blive mere fattig

af MF Line Barfod, Enhedslisten
Forslaget om 'forældrepålæg' er et forslag fra regeringen, der tager sit udgangspunkt i et menneskesyn, hvor man forudsætter, at nogle forældre ikke er bevidst om deres ansvar som forældre, eller slet og ret er onde mennesker, der ikke vil tage ansvar for deres børn.
Derfor skal kommunerne nu have mulighed for at pålægge forældrene (heraf det helt vanvittige ord forældrepålæg) forskellige handlinger. Adlydes pålægget ikke, skal forældrene straffes på pengepungen - man tager deres børnepenge.
Hvordan skal man blive en bedre forælder ved at blive mere fattig? Det har regeringen tænkt lidt over, så derfor opfordres - ikke pålægges - men opfordres kommunerne til at lave forældreprogrammer, som forældrene kan pålægges eller møde op frivilligt til. I bemærkningerne til forslaget står, at der især skal tænkes i programmer, hvor man tager hensyn til forældre af anden etnisk herkomst.
Mit udgangspunkt er, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Desværre er der nogle, som ikke magter opgaven som forældre i en kort eller længere periode. Der skal både børn og forældre selvfølgelig have hjælp. Regeringen vælger i stedet at idømme forældrene en straf.
Forældrene bliver i forvejen straffet ved at se, at deres barn har det skidt og klarer sig dårligt. Oven i hatten får de en straf af samfundet - både økonomisk og ved en langt mere omfattende kontrol og overvågning. Børnene straffes ved, at deres forældre får langt færre penge og dermed færre muligheder for at give dem det der basalt nødvendigt for eksempel vinterstøvler. Regeringens forslag indbefatter også, at børnene skal spørges om, hvad de synes om forældrepålæg. Hvad i alverden har man tænkt sig at børnene skal svare?
Jeg ville ønske sig, at kommunerne ikke var så økonomisk trængte, men at de fik mulighed for at varetage de opgaver for børn og unge som kommunerne i dag er ansvarlige for. Det skal ske på en ordentlig og sober måde, hvor man i respekt for familierne tilbyder dem hjælp.
Hvis socialarbejderne ikke var så stressede og underbemandede ville de have langt nemmere ved at udvise respekt og ligeværd. De ville have langt nemmere ved at komme ud af kontorerne og få tid til hjemmebesøg, besøg på børnenes institutioner og så videre.
Kort sagt, giv familierne og socialarbejderne nogle ordentlige vilkår til at udvikle modeller, hvor et anstændigt menneskesyn hersker!