Vi skal være kritiske, især når det gælder, hvad vores børn ser i biografen, men vi skal heller ikke politisere alt

af Gert Madsen, København
Eftersom Maria Tarp gjorde sig den ulejlighed at skrive en kronik i Arbejderen den 7. januar med udgangspunkt i min anmeldelse af filmen Narnia, mener jeg det fortjener et svar.
Lad mig som det første slå fast, at det er utroligt positivt, når der reageres på de ting, jeg og alle andre skriver i avisen. Om folk er enige eller uenige i det man skriver, er så en anden sag. Først og fremmest er vi enige om, at man skal tænke meget politisk, når man skriver i en avis som Arbejderen. Dette gælder ikke mindst, når det handler om kultur.
Når det så er sagt, står jeg ved min holdning til Narnia-filmen og adventure-genren generelt. Det er rigtigt, at jeg ikke er gået så meget i dybden med hensyn til spørgsmålet om 'godt og ondt', men ikke på grund af smøl, dovenskab eller manglende research. En af grundene til at jeg er stor fan af genren er sikkert, at jeg er en smule umoden, men en anden er, at det nogle gange kan være befriende at se en film, man så at sige ikke skal tænke ret meget over bagefter.

Klassekamp og isdronninger
Blandt mine favoritfilm kan nævnes Stalingrad, Football Factory og A Clockwork Orange. Alle forholder sig til tidligere, nuværende eller fremtidige samfund. Men på min hylde står også The Julekalender, Black Adder, Muppet-film og altså en del adventure.
Nogle gange vil jeg gerne tænke over de ting jeg ser, og nogle gange skal hjernen slås fra og jeg skal underholdes. Det mener jeg ikke at der er noget galt i, så længe man ikke glemmer, at klassekampen stadigvæk skal kæmpes, når filmen er færdig og den onde isdronning er død!

Sort-hvid verden
Men er adventure virkelig så simpel, eller er der en dybere mening? Hvis man ser på genrens grundlægger J. R. Tolkien, skrev han primært sine bøger om hersker-ringen, fordi han mente, at England manglede nogle gode sagn og eventyr. Hans ven C. S. Lewis, forfatter til Narnia-bøgerne, skrev især for at underholde sin guddatter!
Vi taler altså ikke om bøger, der er skrevet bevidst for at bevare eller omstyrte et klassesamfund. Men eftersom de beskriver en verden, der er sort-hvid, kan man jo lægge den betydning i dem, som man behager.
Begge forfattere var stærkt imod, at deres bøger blev tolket i en politisk eller religiøs retning, og det er blandt andet derfor jeg ikke har gjort det. Alle historier kan jo tolkes som bibelhistorier, hvis man vil, fordi Bibelen er så uklar og omfattende. Er Supermand en Jesus-figur? Er Stålanden?

Ondskab og FCK
Det er rigtigt, at man ikke får ret meget forklaring på den ondskab, der fylder så utroligt meget i disse bøger. For eksempel er en drage fra Ringenes Herre ufattelig ond. Hvorfor? Fordi den kan! Den er ikke vokset op i et socialt belastet område. Den har ikke haft alkoholiske forældre, og den er ikke blevet mobbet i skolen. Den er ond, fordi det morer den, og det eneste den forstår, er at få hugget hovedet af.
Det er en barnlig logik, som jeg finder befriende efter en lang dag på barrikaderne. Samme tomhjernede glæde jeg føler, når Brøndby udraderer FCK! En fryd jeg kan føle et par timer om ugen, inden jeg skal tilbage til den virkelige verden, der ofte føles mere ond end nogen eventyrbog.
Vi skal være kritiske, især når det gælder, hvad vores børn ser i biografen, men vi skal heller ikke politisere alt. Hvis folk, som vi ikke bryder os om, hylder et stykke kultur, må vi på venstrefløjen så ikke kunne lide det? Selvfølgelig må vi det. Reaktionære skal ikke kunne tage patent på bestemte film eller musik. Og det er stor synd, hvis Narnia for eftertiden opfattes som kristen propaganda - og ikke blot en god historie.