Vil Europa følge samme vej, som USA gjorde for 50 år siden? Vil ytrings- og foreningsfrihed blive dræbt ¤¤i demokratiets navn¤¤?
af Belgiens Arbejderparti (PTB)
Den 14. december 2005 i Paris godkendte Komitéen for Politiske Anliggender under Europarådets Parlamentariske Forsamling et forslag til en resolution om, 'behovet for international fordømmelse af de totalitære kommunistiske regimers forbrydelser' præsenteret af Göran Lindblad fra det Europæiske Folkeparti (Kristen-Demokrater). Dette resolutionsforslag vil blive forelagt Europarådets Parlamentariske Forsamling under dets møde, som finder sted fra den 23. til den 27. januar 2006.
Blandt de som har godkendt forslaget er parlamentsmedlemmer fra lande, som ikke tøver med at fængsle ledere af partier og folkebevægelser, imens de lukker øjnene for genindførelse af Hitler-symboler og tolererer straffrihed for tidligere krigsforbrydere.
Resolutionsforslaget søger ikke at fordømme de ansvarlige for forkastelige handlinger, men derimod at stigmatisere den kommunistiske bevægelse og ideologi, som - ifølge resolutionen - 'hvor som helst og hvornår som helst den er blevet ført ud i livet...altid har resulteret i omfattende terror, forbrydelse og omfattende krænkelser af menneskerettighederne'.På denne måde fornægter forslaget, at den kommunistiske bevægelse og ideologi er en integreret del af arbejderbevægelsens historie og af de sociale fremskridt, og forslaget kriminaliserer progressive idéer, som er arvet fra Oplysningstiden og som stræber efter social, økonomisk og politisk forandring.
Ligeledes fornægter forslaget Sovjetunionens og den kommunistiske bevægelse afgørende rolle i kampen mod den nazistiske rædsel. Lad os huske Albert Einsteins ord, da den indtil da ubesejrede Nazi-maskine blev stoppet ved Stalingrad: 'Uden Rusland, ville disse blodhunde have opnået deres mål, eller i hvert fald været tæt på det'.
Hvis resolutionen bliver vedtaget, vil det fastslå en officiel historie om USSR og den kommunistiske bevægelse, som ville lamme historisk forskning og hæmme en objektiv debat om og en vurdering af de resultater, der er opnået under henholdsvis det kapitalistiske og det kommunistiske system. Resolutionen ville åbne sluserne for en heksejagt - i lighed med 1950``ernes McCarthyisme - mod forskere, som ikke tilslutter sig denne officielle historie. Vi må sikre forskere frihed til at forske og til at ytre sig imod en moderne europæisk udgave af McCarthyismen.
Kriminalisering af eksisterende socialistiske lande og kommunistiske partier
Resolutionen kræver at 'nationale interesser, ikke må afholde lande fra passende kritik af nuværende totalitære kommunistiske regimer (...) i visse lande (...) hvor forbrydelser fortsat bliver begået'. Ved således at kriminaliserer eksisterende socialistiske lande, forbereder denne resolution mennesker på militær aggression mod disse - noget som Bush-administrationen allerede har truet dem med adskillige gange.
Ved at kritisere den omstændighed, at 'kommunistiske partier er lovlige og aktive i nogle lande, selvom de i visse tilfælde ikke har taget afstand fra de forbrydelser, som i fortiden blev begået af totalitære kommunistiske regimer', åbner resolutionen for et forbud mod disse partier.
En trussel med hele fagbevægelsen
Ud over kommunisme vil resolutionsforslaget endog kriminalisere selve tanken om klassekamp, der angiveligt er 'brugt til at retfærdiggøre forbrydelser'. På denne måde truer resolutionen Europas arbejder- og fagbevægelse som helhed - en bevægelse som modsætter sig nutidens nyliberale politik.
Folkene i Østeuropa er blevet kastet ud i hidtil ukendt fattigdom. Over hele Europa er arbejdere og særligt ungdommen bekymret for deres fremtid. Arbejdsløshed stiger, sociale landvindinger afmonteres, demokratiske og faglige rettigheder trues og krige er genopstået både indenfor og udenfor Europa (Jugoslavien, Afghanistan, Irak). For initiativtagerne til resolutionen spiller 'fordømmelsen af begåede forbrydelser en vigtig rolle i forhold til uddannelsen af nye generationer. En klar holdning til fortiden fra det internationale samfund kan blive et holdepunkt for deres fremtidige handlinger'.
Dette citat afslører, at strategien er del af en ensidig politisk kamp, og ikke del af en søgen efter retfærdighed. Samtidig anerkender dette citat også dybden i den folkelige afvisning af den politik, som føres i Østeuropa.
I dag kommunisterne, i morgen fagligt aktive og mennesker, der kæmper mod globaliseringen, og i overmorgen...?
Resolutionen kan underskrives på nettet: www.no2anticommunism.org
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278