Når efterlønnen afskaffes og pensionsalderen forhøjes, vil det for mange i den aldersgruppe bare betyde overgang til arbejdsløshedskøen

af Henrik Herløv Lund, økonom cand. scient. adm
Velfærdskommissionen hævder, at dens reformforslag øger beskæftigelsen med 225.000 personer og forbedrer de offentlige finanser med 40-45 milliarder kroner. Midlerne er her især at forlænge arbejdslivet, samt øge brugen af økonomiske incitamenter for de som er udenfor arbejdsmarkedet.
Forslagene om udfasning af efterløn og forhøjelse af pensionsalderen er alt afgørende i kommissionens beregninger. De to forslag leverer omkring totredjedel af den samlede beskæftigelseseffekt og med stort set hele provenuforbedringen. Men ser vi nærmere på denne beregning er den funderet på tom luft.
Velfærdskommissionens mener, at når tilbagetrækningsforslagene øger udbuddet af arbejdskraft og dermed arbejdsstyrken, så vil beskæftigelsen også stige tilsvarende.

Kæden hopper af
Men det er her kæden hopper af. Arbejdsgiverne er ikke særligt interesserede i at beholde/ansætte arbejdskraft i de allerældste årgange. Når efterlønnen afskaffes og pensionsalderen forhøjes, vil det for mange i den aldersgruppe bare betyde overgang til arbejdsløshedskøen i stedet for. Nogen vil dog nok kunne opnå/fastholde beskæftigelse helt frem til den nye pensionsalder. Men så vil den takt, i hvilken yngre arbejdsløse kan overgå til ledige job, modsvarende falde. Vi vil få den modsatte effekt af dengang, da efterlønnen blev indført.
Konklusionen heraf er, at Velfærdskommissionens tilbagetrækningsreform nok øger arbejdsudbuddet, men at den i sig selv netop ikke øger beskæftigelsen men kun arbejdsløsheden. Det ville forudsætte, at der samtidig med det øgede arbejdsudbud kom en tilsvarende tilgang af nye arbejdspladser. Og det rummer Velfærdskommissionens afsluttende rapport ingen forslag til.
Tilsvarende vil den af kommissionen forventede forbedring af de offentlige finanser logisk set heller ikke indtræffe.

Øget ulighed
Til det skuffende billede af Velfærdskommissionens reformpakke, set ud fra en beskæftigelsessynsvinkel kan lægges, at reformpakken fordelingspolitisk over en bred bank vil forøge uligheden i samfundet, og navnlig vil forøge uligheden mellem de udenfor arbejdsmarkedet og så de, der er i beskæftigelse.
Velfærdskommissionens reformpakke fokuserer slet og ret på det forkerte problem og den forkerte løsning. Det forkerte problem består i, at kommissionen ikke ser den voksende ældreafgang og den dermed stigende mangel på og efterspørgsel på arbejdskraft som en måske enestående chance for at få nogen af de 500.000 udenfor arbejdsmarkedet tilbage i beskæftigelse igen.
I stedet fokuserer kommissionen på afgangen af ældre fra arbejdsmarkedet som et kæmpeproblem og en trussel for velfærdssamfundet. Og kommissionens løsning er lige så forkert og tilmed også fantasiløs og uden kreativitet.
For kommissionens løsning er, at de som allerede er i arbejde, skal arbejde længere/mere. Hvorved problemet med de mange i dag udenfor arbejdsmarkedet i stedet blot cementeres og forstærkes.