Filmen om Narnia er ikke blot en uskyldig eventyrfortælling. Filmen har et ekstremt religiøst udgangspunkt og handler i lignelser om døden, opstandelsen, frelsen og skabelsen

af Maria Tarp
I december havde den nye Disney-film Narnia: Løven, Heksen og Garderobeskabet premiere i danske biografer.
Filmen, der bygger på den første af bøgerne i C.S. Lewis` eventyrserie Legenden om Narnia, har fået stor reklame og omtale. Men det synes, som om danske anmeldere er gået som katten om den varme grød. For filmen - og bøgerne - er ikke blot en uskyldig eventyrfortælling.

Hvem står bag filmen
De kristne fundamentalister i USA - det vil sige det yderste religiøse højre i Guds eget land - ser filmen om Narnia som en vej til at udsprede deres ideer.
'Vi tror, at Gud taler gennem denne film', udtaler Lon Alison fra det fundamentalistiske Billy Graham Center.
Det samme synspunkt finder man blandt religiøse organisationer i Danmark. Således har KFUM og KFUK oprettet en særlig hjemmeside om Narnia, hvor forældre og pædagoger kan få gode råd om, hvordan de kan bruge filmen og bøgerne til at lære deres børn at være gode kristne. (se www.kfum_kfuk.dk/narnia)
Disney og løven Aslan, som i Legenden er et billede på Jesus, er ved at tage det kristne fundamentalistiske marked i USA og resten af verden med storm.
Disneys filmselskab har i USA ifølge avisen The New York Times Syndicate hyret Motive Entertainment til at gøre reklame for filmen. Motive Entertainment er et kristent marketingsfirma, som har specialiseret sig i tro og familie og har tætte bånd til de fundamentalistiske kirker.
Det er også sigende, hvem der har finansieret filmen. Det har nemlig oliemagnaten Philip Anschutz, som kontrollerer en stor del af massemedierne i USA, og som ved det sidste valg støttede det republikanske parti med mere end 700.000 dollars.

Hvorfor kommer filmen nu
C.S. Lewis levede fra 1898 til 1963. Og bøgerne om Narnia udkom første gang for et halvt århundrede siden. Så hvorfor kommer filmen netop nu?
Narnia har premiere på et tidspunkt, hvor opbakningen til Bush-regeringen har nået et historisk lavpunkt. Dette fremgår blandt andet af de seneste meningsmålinger, som afslører, at et flertal af amerikanere er trætte af krigen i Irak og af Bush`s regering.
Men samtidig må man ikke glemme, at der er nok med religiøse konservative i USA til at gøre
Legenden om Narnia til endnu et slag i krigen mellem civilisationerne.
Hermed giver de rygdækning til den mest uduelige amerikanske præsident nogen sinde og til hans primitive syn på verden som opdelt i to lejre: de gode og de onde.

Filmens hovedpersoner
Over alt i verden har venstrekræfterne kritiseret filmen, noget man har savnet i Danmark. Her har man højest diskuteret, om filmen er religiøs eller ej.
Efter at have set filmen er det mit indtryk, at det drejer sig om en film med et ekstremt religiøst udgangspunkt. Filmen handler i lignelser om døden, opstandelsen, frelsen og skabelsen.
Jesus Kristus er skildret gennem løven Aslan, som skabte Narnia med sin sang. Aslan dør for at frelse Adam og Evas søn, som i filmen er Edmun, og som i Biblen er menneskeheden. Og ligesom i Biblen genopstår Aslan.
Det Onde, som skildres af Heksen, er Lucifer, der er ond og repræsenterer de syv dødssynder.

Det Gode og Det Onde
Inden for de senere år er vi blevet fodret med forskellige eventyr- og fantasifilm, som bygger på henholdsvis Tolkiens Ringenes Herre og Rowlings Harry Potter. Sidste skud på stammen er Legenden om Narnia.
Den første og den sidste af disse tre film har en fællesnævner ud over, at C.S. Lewis og Tolkien var personlige venner og arbejdede tæt sammen. Denne fællesnævner er, at Det Onde eksisterer, fordi det nu engang gør, og at det ligesom Det Gode er universelt - og dermed basta.
Dette er en idealistisk opfattelse, eftersom der i disse to fortællinger ikke findes nogen forklaring eller årsag til hverken Det Gode eller Det Onde.
Ringenes Herre og Legenden om Narnia er de onde grimme og utiltalende, mens de gode er smukke og sympatiske. Hertil kommer, at de gode som resultat af den endelige sejr over det ondes kræfter bliver belønnet med en konge i Ringenes Herre og med to konger og dronninger i Legenden om Narnia, og at disse er velsignet af et højere væsen, Aslan-Gud.
Det minder mig om, da jeg studerede Middelalderen, hvor kongemagten beroede på en guddommelig magt. Hermed får man trindelingen 'Gud, konge og undersåtter', som også kan føres tilbage til Det gamle Testamentes legender og traditioner.

Harry Potter er anderledes
Harry Potter adskiller sig fra de to andre film - ikke med hensyn til dens fantasiverden, troldmændene og heksene, de gode og onde og kampen mellem disse.
Det, der gør denne film anderledes, er, at der er en grund til, at de onde er onde.
Denne grund er - selv hos den ondeste af de ondeste - manglende kærlighed, mangel på venner og en dårlig opdragelse fra forældrenes side. Dette forklarer, hvorfor de onde er, som de er i disse eventyrfilm.

Og hvad så
Det kan godt være, at det danske folk ikke har en lige så religiøs tradition som folkene i andre lande. Og gid det må blive ved med at være sådan. Men derfor kan det også være svært at fange indholdet i en film som Narnia.
For folk, der er vokset op og er blevet opdraget i lande, hvor religionen har spillet og stadig spiller en stor rolle i samfundslivet og opdragelsen, er det derimod ikke svært at se det religiøse og tilmed reaktionære indhold i Narnia.
Som kommunist og pædagog har jeg den faste materialistiske overbevisning, at der altid er en grund til, at menneskene er, som de er. Og denne grund skal findes såvel i de vilkår, som de vokser op under, som i de ideer, de udsættes for under opvæksten og senere.
Hvad betyder dette? At forældrene skal forhindre, at deres børn ser filmen eller læserne bøgerne om Narnia? Nej, for det vil kun give konflikter og isolere børnene fra det samfund, de lever i.
I stedet bør såvel forældre som pædagoger være bevidst om de budskaber, som bringes til torvs i de nye eventyrfilm, og tale med deres børn, så de får et mere nuanceret billede af virkeligheden.
Og for en progressiv avis som dagbladet Arbejderen betyder det, at anmeldere skal lave ordentlig research, så de kan gøre forældre, pædagoger og andre filmnydere opmærksom på de problemer, som måtte findes i film og bøger.