Der er ingen grund til at være opportunist eller behagesyg overfor reaktionære fortolkninger af hverken islam, kristendom eller nogen anden religiøs retning

af Karsten Hønge, formand TIB Odense og byrådsmedlem (SF)
Man kan sige meget om Dagbladet Arbejderen, men opportunisme og behagesyge er ikke begreber, der almindeligvis kan forbindes med avisen.
Så meget større grund er der til at reagere på avisens side 2 torsdag den 22. december. Det drejer sig både om lederen, kommentaren 'Katapult' og 'dagens citat'. For når Arbejderen begynder at benytte udtalelser fra Uffe Ellemann-Jensen til at underbygge en sag, er der grund til at være på vagt.
Det er igen profettegningerne i Jyllands-Posten, der er på spil som den udløsende faktor til en mere generel debat. Og der er ingen grund til at være opportunist eller behagesyg overfor reaktionære fortolkninger af hverken islam, kristendom eller nogen anden religiøs retning.
Der er brug for at ruske op i centrum-venstrefløjens forhold til ytringsfrihed, demokrati og ligestilling. Det er vores grundlæggende værdier om forholdet mellem socialisme, frigørelse, demokrati og religion der er på dagsordenen.
Ytringsfriheden skal ikke undergraves under dække af, at nogle religiøse følelser skulle være krænket af nogle harmløse tegninger. Det vil være en glidebane, hvor det næste er en gruppe kristne, der vil have Monty Phytons 'Life Of Brian' forbudt. Og hvornår mon Jehovas Vidner føler sig krænkede?
Vi risikerer, at det bliver religiøs intolerance, der bestemmer hvordan medierne skal behandle en sag. I et demokrati skal man være parat til at finde sig i meget, og tegningerne ligger efter min bedste overbevisning klart indenfor de almindelige rammer for debat og satire. Alligevel er det forunderligt nok et fremtrædende medlem af Enhedslisten, der er i spidsen for de foreninger, som har trukket Jyllands-Posten i retten.

Provokation
Venstrefløjen elsker til gengæld både at provokere, og at blive provokeret. Arbejderbevægelsen har gennem hele sin historie forholdt sig meget kritisk til kirkens magt, og præsternes præk om at et underdanigt og nøjsomt liv på jorden senere ville blive belønnet i himlen. Arbejderklassen krævede overfor denne vildførelse, at få et anstændigt liv før døden. Grundlaget var tankegodset fra Karl Marx, og det har også en appel til os i dag. Jeg tænker her på hans bemærkning om at 'religionskritik er grundlaget for al samfundskritik', og det nok så berømte citat: 'Religion er opium for folket.'
Overalt i verden hvor socialistiske partier eller befrielsesbevægelser er kommet til magten, har de første indsatser rettet sig mod at gøre op med religiøs overtro og feudale traditioner. Som eksempel kan nævnes at de kinesiske kommunister øjeblikkeligt forbød den modbydelige tradition med at snøre kvinders fødder, og det ganske uanset om nogle kvinder ville påberåbe sig deres 'frie valg'.
Det er venstrefløjens opgave at tale de undertrykte og marginaliseredes sag, og det vil i dagens Danmark ofte sige flygtninge og indvandrere. Men det skal også være os, der går foran med oprør mod politiske, sociale, religiøse og kønsbestemte autoriteter. Det er flertydigt hvad det vil sige at være dansk, men alle uanset baggrund må dele visse værdier, hvis man vil kalde sig socialist. Respekt for mangfoldighed betyder ikke, at alt er lige godt eller har samme værdi.
Hvis vi ikke står fast, svigter vi lige præcis de progressive muslimer, der ønsker frigørelse, og vi svigter integrationen. Venstrefløjen skal skabe alliancer til de progressive og moderne muslimer og kristne. Vi skal opfordre til nytænkning og frisind, og vi skal argumentere for, at der er plads til, at islam indtænkes i en moderne dansk virkelighed. Man kan naturligvis sagtens være muslim og socialist på samme tid, ligesom man kan være kristen og socialist.
Venstrefløjen skal kendes på humanisme, tolerance og kamp mod racisme og forskelsbehandling. Og det skal også være os, der skærer gennem meget af det religiøse nonsens, der fremføres. Vi skal tage skarpt afstand fra kønsapartheid, hvor mænd og kvinder adskilles, hvor man ikke må give hånd, kvinder tildækkes, ægteskaber arrangeres, hvor tilværelsen opdeles i rent og urent, hvor religionen afgør alle mulige daglige gøremål, hvor homoseksualitet opfattes som en synd, og hvor dødsstraf indgår i retspolitikken.

Tilvalg og fravalg
Målet er at få muslimer til at vælge demokratiet og frisindet til. Altså et positivt tilvalg, og ikke et fravalg af den muslimske tro. Det er jo faktisk muligt for både muslimer og kristne at vælge en rund, imødekommende og tolerant fortolkning af religiøsiteten.
Venstrefløjens opgave er at repræsentere oprør mod familiers kontrol med unge og kvinder og mod almindelig åndelig formørkelse. Antallet af ekstreme muslimer vokser i disse år, og de skal have et kontant modspil. Vi skal ikke holde hånden over konservative ortodokse religiøse fortolkninger, for åndeligt, værdimæssigt og kulturelt er fundamentalistiske muslimer i familie med den konservative højrefløj i USA og Danmark.
Der eksisterer et mentalt slægtsbånd mellem ortodokse muslimer og de fremmedfjendske sorte præster Søren Krarup og Jesper Langballe i Dansk Folkeparti. De er ens i deres selvforelskelse, bedrevidenhed og fordømmelse af anderledes tænkende. Begge parter har en tolerancetærskel så lav, at hvis en snegl kravlede over den, ville den kunne nå begge sider på samme tid.
Partiet Venstre gav en pris til den hollandske muslim Ayaan Hirsi Ali. Det havde været et godt signal, hvis hun i stedet havde modtaget en pris fra fagbevægelsen eller fra et venstrefløjsparti.