Vi blev positivt overrasket da Arbejdsskadereformen blev vedtaget. Flere sager bliver anerkendt, desværre fik vi ret i vores betænkelighed vedrørende fastsættelse af fremtidige behandlingsudgifter
fra Arbejdsskadeforeningen, AVS
Loven om udbyderansvar burde også gælde indenfor bygge og anlæg, her skal der kunne placeres et ansvar hos udbyderen af arbejdet, specielt hvis bygherren eller udbyderen har valgt det billigste eller dårligste tilbud og dette medføre manglende overholdelse af sikkerhedsreglerne på byggepladsen, hvor resultater kan bliver en arbejdsulykke og i værste tilfælde en dødelig arbejdsulykke på grund af uansvarlig besparelse på byggeriet.
Vi blev positivt overrasket da Arbejdsskadereformen blev vedtaget.
Flere sager bliver anerkendt, desværre fik vi ret i vores betænkelighed vedrørende fastsættelse af fremtidige behandlingsudgifter. Nu skal den skadelidte selv anmode om at få dækket fremtidig behandlingsudgifter, vi er endnu ikke bekendt med at nogen har fået tilkendt denne ydelse.
Det er positivt, at Arbejdsskadestyrelsen nu vil idømme bøder til de arbejdsgivere og læger der ikke overholder loven om anmeldelsespligt at arbejdsskader. Men det hjælper jo ikke den skadelidte, som ikke kan få sin sag behandlet i Arbejdsskadestyrelsen.
Vi mener, at et års fristen for anmeldelse af arbejdsskader skal udvides til fem år, samme tidsfrist som der er vedrørende genoptagelse af sager.
Loven vedrørende anmeldelsesregler bør skærpes. Læger og arbejdsgivere skal ikke vurdere, om en ulykke eller lidelse kan blive anerkendt, eller om der kan blive tale om erstatning. En ulykke eller lidelse som kan være opstået på en arbejdsplads skal anmeldes (efter vores mening), herefter er det forsikringen og Arbejdsskadestyrelsen som skal vurdere tilfældet i henhold til loven.
Vi ser frem til, at Folketinget i 2006 kan få gjort Arbejdsskadereformen færdig.
Arbejdsgiverne, fagforeningerne og kommunerne kan hjælpe de arbejdsskadede igennem systemet og hvis det er muligt tilbage til arbejdsmarkedet, der er brug for samarbejde.
De nye kommuner kan jo allerede i 2006 starte dette samarbejde via de nye beskæftigelsesråd ved at fremlægge en positiv vilje og være tovholder i dette samarbejde, der ligeledes skal omfatte forebyggelse af nye arbejdsskader og lidelser
Vi håber, at de nye regioner vil bevare og eventuelt udbygge de arbejdsmedicinske klinikker. Klinikkerne er uundværlige i udredningen af en arbejdsskadesag men også i det forebyggende arbejde.
De arbejdsmedicinske klinikker indeholder en stor viden om, hvordan arbejdsskader opstår og dermed også en viden om hvordan forebyggelse kan foregå. Der kan spares mange lidelser og penge på et effektivt forebyggelsesarbejde
Vi håber på et godt og uskadeligt nytår 2006.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278