14 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Angreb på kommunister

Angreb på kommunister

Tirsdag, 03. januar, 2006, 00:00:00

Kommunistisk Parti i Danmark protesterer på det kraftigste mod den Tjekkiske Republiks indenrigsministeriums igangværende forsøg på at begrænse den Kommunistiske Ungdoms Unions (Komunisticky svaz mladeze, KSM) aktiviteter

fra KPiD
Kommunisterne i Danmark har selv været udsat for forbud mod dets eksistens og virksomhed i perioden 1941-1945. Forbuddet blev vedtaget af det danske folketing i strid med den danske grundlov. Et forbud der kom til at koste mange af partiets medlemmer livet.
Eksistensen af kommunistiske partier og ungdomsforbund og disses aktiviteter hører til en normal hverdag i de fleste lande i den Europæiske Union. Et forbud mod den Kommunistiske Ungdoms Union i Tjekkiet vil betyde en overtrædelse af principperne om organisationsfrihed og ytringsfrihed, anerkendt af Tjekkiet ved dets medlemskab af den Europæiske Union.
Vi er overbevist om, at det tjekkiske indenrigsministeriums trusler om et forbud mod KSM ikke vil lykkedes. Vi ved meget vel, at disse angreb i hovedsagen er direkte rettet mod det tjekkiske Kommunistiske Parti (KSCM) - et demokratisk parti, der blev det tredjestørste parti ved valget til det tjekkiske parlament.
Vi erklærer vores ubegrænsede solidaritet med kommunisterne i Tjekkiet. Kommunistisk Parti i Danmark udtrykker sin stærke protest mod angrebene mod kommunisterne og opfordrer det tjekkiske indenrigsministerium, regeringen og det tjekkiske parlament til at stoppe disse angreb omgående.
Endvidere opfordrer Kommunistisk Parti i Danmark den danske udenrigsminister, Per Stig Møller, til at udtrykke sin protest mod planerne om begrænsningerne af de grundlæggende borgerrettigheder i Tjekkiet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jan. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp