Personligt hat jeg altid søgt ENhed frem for ENIGhed

af Raymond Swing, medlem af DKP
Lørdag den 17. december havde Arbejderen en dobbeltside af Jørgen Petersen og Sven Tarp om den aktuelle situation i enhedsbestræbelserne mellem DKP/ML og Kommunistisk Samling. Redaktionen fremhævede følgende sætning af Sven Tarp: 'Vi lever i en langvarig nykonservativ periode, hvor kapitalen er i offensiven. I sådan en periode er det vores opgave at fastholde og opbygge et stærkt kommunistisk parti. Det er et langt sejt arbejde og det kræver, at vi går sammen og ser bort fra sekundære uenigheder.'
Enig. Efter et langt liv i DKP har jeg personlig oplevet megen sorg, frustration og gensidig bitterhed over de somme tider 'sekundære uenigheder', som i tidernes løb har ført til så mange splittelser i vort parti: Aksel Larsen/SF, Preben Møller-Hansen/Fælles Kurs, Forum-fraktionen/KPiD, i årevis om holdningen til Enhedslisten - og nu også hos os endeløse diskussioner om programmatiske formuleringer.
ML`erne har deres egen splittelse, og nu har også KPiD fået deres. I mange af alle disse tilfælde virkeligt kun 'sekundære uenigheder'. Derfor har jeg personligt altid søgt ENhed frem for ENIGhed, også i forholdet mellem vore tre, fire, fem! eller hvor mange partier og grupperinger vi efterhånden kan fremvise på vores ulykkelige venstrefløj.
Man fornemmer, at ML`erne har set splinten i KPiD`s øje. Sikkert med rette. Men hvad med bjælken i deres eget? Som DKP`er har jeg i årevis hos dem fornemmet en vis arrogance over, hvad jeg selv kun finder 'sekundære uenigheder'. Det har mange af mine kammerater også.
Min personlige erfaring siger mig, et 'langt og sejt arbejde' for at skabe ENIGhed ofte tværtimod fører til arrogance over for alle dem, hvor denne ENIGhed ikke straks opnås. Så føles UENIGheden så meget stærkere. Resultatet ser vi - og dermed skuffelse og sikkert også ny mistro til hinanden.
Måske får DKP/ML et par håndfulde nye medlemmer. Så tillykke med det. Men alt i alt vil det kun grave nye grøfter og dermed svække vort fælles arbejde. Forskellige tilknytningsforhold og personlige erfaringer er slet ikke af det onde. Det er det, der giver bredde.
At mange oplever arrogance fra den side, som i en given diskussion ikke 'fik ret', skal ikke undervurderes. Det ved jeg af erfaring. Men hvordan skabe den ENhed i den revolutionære bevægelse, vi alle ønsker, når så mange af dens naturlige deltagere på forhånd føler sig ringeagtede og tilsidesatte af dem, der gerne vil være dens ledere?

Forkortet af redaktionen.