Vores pensionist har mindre end 1000 kroner om måneden til telefon, tv, medicin, frisør, tøj, gaver med mere

af Jørgen Tved, Frederiksværk
Både før og efter valget har min telefon ringet flittigt. To opringninger før valget har optaget mig en del. Begge gjaldt omkostningerne ved, at bo på plejehjem.
To familier har pludselig oplevet, at det er meget dyrt at få pårørende på plejehjem.
Et betragteligt indskud på 40.000 kroner eller mere. En husleje på mere end 8000 kroner om måneden virker voldsomt. Boligen i det ene tilfælde er brutto på mere end 80 kvadratmeter, men netto helt nede på cirka 50. Ikke mindre end cirka 30 kvadratmeter er fællesareal. Men naturligvis er der boligydelse på cirka 5560 kroner så egenbetalingen når ned på cirka 2450 kroner.

3500 for mad og rengøring
Der er dog andre udgifter. At bo på plejehjem koster med forplejning og rengøring cirka 3460 kroner per måned, så nu er vi oppe på en udgift på næsten 6000 kroner per måned. Men der er flere faste udgifter, for både telefon, tv-licens og kabelafgift skal også betales. Og i det ene tilfælde tillod pensionisten sig at have både en syge- og en indboforsikring.
En enligs folkepension er brutto på 9514 kroner om måneden. Men det er før skat. Vores pensionist havde efter skat kun en udbetaling på små 7000 kroner eller et rådighedsbeløb på mindre end 1000 kroner.
Dette formidable beløb kan pensionister 'øde' bort til medicin, til frisør, til vedligeholdelse og fornyelse af garderobe for slet ikke at tale om julegaver.
Den anden opringning var om det samme emne. Her havde de pårørende regnet ud, at der ville være et rådighedsbeløb på 750 kroner per måned.

Hvad gør socialdemokraterne...
En anden opringning kom efter valget fra Per Nygaard, socialdemokratisk byrådsmedlem og nyvalgt til Sammenlægningsældrerådet. Han ville fortælle, at han under ingen omstændigheder ville støtte Aase Olafsson eller mig, hvis vi stillede op, som formand for det nye Ældreråd. Aase Olafsson blev også valgt til Sammenlægningsældrerådet og har de samme ældrepolitiske holdninger som jeg. Trods Per Nygaards advarsel vover jeg nu pelsen, men jeg går ikke ud i skoven og hænger mig, hvis jeg ikke bliver valgt.
I pressen har P.N. skrevet, at han vil dialog frem for at råbe op. Det lyder nu fint, men jeg vil godt spørge P.N., hvordan han vil løse de høje omkostninger ved at bo på et plejehjem. Du har gennem flere år, som byrådsmedlem været med til at sætte omkostningerne op. Det er sket meget stilfærdigt og med små forhøjelser år efter år. Jeg ved ikke om, der har været nogen dialog i din gruppe.
Mit spørgsmål til P.N. er, om han ved en 'konstruktiv dialog' kan formå Socialdemokratiet til at gennemføre, hvad jeg læste i deres meget smukke valgprogram, 'at disse mennesker (beboerne på plejehjemmene) skal garanteres 2000 kroner om måneden efter, at deres faste udgifter er betalt'.
Jeg har naturligvis også læst, hvad John Gudmandsen, formanden for Socialdemokratiet her i byen, skriver i forbindelse med en tak for det gode valg hans parti havde: 'Vi vil sørge for, at vores arbejdsprogram vil blive fortsat til borgernes fulde tilfredshed'.
P.N. kan måske meget stilfærdigt i en god dialog forklare, om der er forskel på det smukke valgprogram og det arbejdsprogram J.G omtaler.
Måske har jeg skudt helt over målet. Måske mener P.N. ikke, at det er noget problem, at omkostningerne er så store på plejehjemmene, som de vitterlig er, men i så fald har han et problem i forhold til Ældrerådet.