Den del af borgernes liv, der tilhører det kapitalistiske produktionssystems økonomi, skal forøges. Et længere liv, er ikke noget, der ligger bedst i borgernes egne lommer.

Det hører med til det borgerlige samfunds selvforståelse, at borgerne er frie individer, der tilrettelægger deres liv som et drømmeudviklingsprojekt. Godt nok har mennesket altid drømt om at flyve, men helt så ubundne er vi ikke.
I det senborgerlige samfund er langt de fleste koblet op på systemer, som styrer deres hverdag og livsbane langt mere, end de måske aner. Lønarbejderne er gjort til objekter, hvis værd opgøres i produktionstid og evne til at forbruge.
Under trykket fra 'verdensmarkedet' og 'ældrebomben' er Fogh-regeringen ved at lukke sluserne op for længden af arbejdslivet. Det næste bliver formentlig en direkte forlængelse af arbejdsdagen - først frivilligt og siden som en lov eller et direktiv.
Regeringen har noteret sig, at den gennemsnitlige levealder er stigende, også selvom den er lavere i Danmark end i de fleste andre europæiske lande. Derfor er jagten på efterlønnen gået ind og formentlig også på en forhøjelse af pensionsalderen.
Den del af borgernes liv, der tilhører det kapitalistiske produktionssystems økonomi, skal forøges. Et længere liv, er ikke noget, der ligger bedst i borgernes egne lommer. Tværtom skal denne tid kobles på systemet, som dets ejendom. Statens rolle er her at sikre, at folk ikke kan undgå dette.
Men der er andre måder, systemet kan tage borgernes livstid til sig på. Helt fra begyndelsen presses på for at få børnene tidligt i skole. Skolens indhold reduceres til det mest nødvendige, som ifølge undervisningsminister Haarder er dansk, regning og bibelske fortællinger. Og når der ikke skal et bredere indhold ind i uddannelsen, så kan man også skære i den anden ende.
Regeringen har netop foreslået, at 10. klasserne skal afskaffes. I stedet oprettes særlige forløb for sinkerne, der ikke umiddelbart kan klare gymnasiet eller en erhvervsuddannelse. Dem, der så er kommet i gang med en uddannelse, får så igen at vide, at nu skal de skynde sig. SU`en klippes, hvis de går over tiden. Der skal ikke være tid til eftertanke, men blot til indlæring.
Alt sættes ind på at opfylde den liberale drøm om det meget simple samfund. Lønarbejderne leverer arbejdstiden, mens virksomhederne bestemmer, hvad den skal bruges til. Og hvis der er brug for nye kompetencer, så er det herfra kravene kommer. Kompetencer er i høj grad et politisk spørgsmål. Det er blandt andet her, at evnen til at udvikle samfundet ligger - derfor er Fogh-regeringen så forhippet på dette projekt, ligesom det er tilfældet med den borgerlige kulturkamp.
Og så er der dem, der falder ud i bunden. Til dem er der almisser og særlige ordninger, det sker med 10. klasserne, børnepengene, folkepension og så videre. Borgere i dette særlige system er ikke almindelige borgere, men gives en ny status, som nogle man ikke har de store forventninger til, og som blot skal holdes hen. Det er dem, systemet accepterer som værende uden for den økonomiske produktion.
Dybest set er der intet at bruge dem til. Indtil videre vil man holde dem kørende på et lavt blus, der samtidig skal tjene som skræmmebillede for de sociale grupper, der befinder sig i nærheden.
Snart kommer velfærdskommissionens rapport.