10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Er krig indbygget i mennesket!

Er krig indbygget i mennesket!

Lørdag, 03. december, 2005, 00:00:00

Krig har til alle tider handlet om berigelse! Det er stadig basen for krig og samtidigt grunden til alverdens elendigheder i øjeblikket

af Jonna Gram, København
Noget tyder på, at krig ligger dybt i mennesket, er en del af dets natur. Dette bygger jeg på, at allerede sædceller opdeler opgaverne, således at en del af sædcellerne påtager sig at være svømmere, imens andre bliver forsvarere, andre igen angribere imod mulige fremmede sædcellers indtrængen.
Under en velsignet periode holdt krigsherrerne, læs lederne, krigen på slagmarker langt fra den civile befolkning, men det er ikke en af disse perioder, vi lever i.
Pt. kæmpes krigen på alle fronter, en side bekæmper terrorisme, fordi terrorismen tager uskyldige liv, det er den side, vi deltager på. Derfor går vi i krig, med en veludbygget og teknologisk hær, og slår uskyldige ihjel?
Da krigen er på alle fronter, selv på hjemmefronten med email, kamera og telefonaflytning, befinder alle sig på en måde på slagmarken.
I krig findes ikke mange valg for den almindelige borger. Jeg er sikker på, at mange borgere i både Irak og Afghanistan og mange andre steder i verden, ville ønske sig alle andre steder hen, end hvor de befinder sig. Således skaber vi flygtninge.
Der er ikke fremlagt nogle tal for, hvor mange flygtninge, de sidste angreb på Afghanistan og Irak af internationale styrker har skabt. Men jeg har personligt kendskab til mange, der er flygtet fra Irak, siden krigen blev udråbt som vundet af den amerikanske præsident.
Der undre mig, at der aldrig tales om krigens forurening. Man hører godt nok, at det tager lang tid at minerydde, og at der fundet en bombe ved Bornholm fra Anden Verdenskrig.
Men det er faktisk langt værre end som så. For eksempel siges det, at jorden i det sydlige Irak er radioaktivt forurenet i 20 cm. dybde. Resultatet af Golfkrigens tæppebombninger af området. Jeg troede, atomvåben var forbudt.
Under Vietnam krigen 'tabte' amerikanerne så mange bomber over nabolandet Cambodia, at intet land nogen sinde har modtaget så mange ton bomber. Denne del af krigen blev slet ikke omtalt i tiden. Cambodia regner med, at den fortsatte oprydning vil tage endnu 100 år.
Jeg kan ikke forestille mig, hvor lang tid det måtte tage, at fjerne 20 cm. jord fra hele Sydirak. Men faktum er, at civilbefolkningerne lever med krigen lang tid efter, at soldaterne er taget hjem. Lang tid efter at lederne, der startede krigen, har slukket cigaren. Civilbefolkning er mennesker som dig og mig.
Krig har til alle tider handlet om berigelse! Jeg lader sætningen stå et øjeblik, ikke kun fordi det stadig er basen for krig, men fordi det samtidigt er grunden til alverdens elendigheder i øjeblikket.
For Danmarks vedkommende er ønsket om berigelse blevet så stærkt, at vi har overtrådt vores egen grundlov, der skriver, at vi aldrig må være den angribende magt.
I øjeblikket betaler civilbefolkninger i alt for mange lande for krigen om olien, alle ved, at det er grunden til krig i Irak. Få ved, at borgerkrigen i Somalia også er en oliekrig. Borgerkrig fremelsket ved pengestøtte, fra ukendt hold (læs: dem med kendt interesse for olie), til de krigsherrer der lover at levere olien, når slaget er vundet. Somalia har verdens fjerde største oliereserve.
I gamle dage var soldateriet et erhverv, en betalt forretning. Det er det stadig både direkte og indirekte. De nationale hære kalder man ikke lejehære, selvom de er betalt for indsatsen. Den indirekte form.
I dag kommer de store penge fra krigen til leverandørerne af, hvad man bruger i krig. Våben, olie, transport, beklædning og forplejnings aktier er det helt rigtige at eje, hvis man vil berige sig ved krig.
I gamle dage røvede og voldtog soldaterne, når de havde vundet. De vestlige hære er ikke voldsomme på samme måde, krigsbyttet er som oftest kun indbringende business kontrakter.
Der er forandring forude, for vi vil finde andre former for energi end olien, og disse krige vil stoppe, men nye vil opstå, og de kommer til at handle om vand. Ikke kyster og adgang til havet, som altid har givet krige, men rent drikkevand!
Spørgsmålet er, har vi råd til flere forurenende krige?
Vi er ved at vinde krigen mod naturen, for vi ser både det ene og det andet uddø. Men det bliver nok naturen, der i sidste ende vinder. Når vi ikke længere har livsbetingelser, finder naturen nok på en bedre ide end menneskene.
Er det muligt, at krig er del af menneskets natur med det formål at holde bestanden nede? Eller er det et indbygget behov. Hvis det sidste er tilfældet, synes jeg, det ville være en god ide at indrette et landområde, hvor alle, der lyster, kan gå i krig. Men kun inden for dette område. Udenfor kan vi andre så finde veje til at deles om livets goder.
Hvis vi dækker alles livsnødvendige behov og giver os selv og andre gode livsbetingelser, kan vi måske snyde vores natur, ved at overbevise den om at det ikke er nødvendigt at holde bestanden nede, hvis det er grunden til, at vi kriges.
Vi har et fælles ansvar for alt, der lever samme tid, som os selv.
Når jeg ser på jorden og livets tilstand i øjeblikket, tror jeg, man kan konkludere, at krigs ideen ikke har virket.
Måske kan vi nå frem til at arbejde sammen. Jeg tror, det er en mulighed, hvis vi sætter os ind i, hvor alvorlige tilstandene er for selve livet på jorden.
Jeg tror, det er en mulighed, hvis vi hver især virkelig forstår, hvordan det er at være mennesket, der bliver ramt af bomben. Når vi forstår, at der er både lyd og lugt ved et nedslag, der er blod, indvolde, knogler og hjernemasse på væg og gulv, hus og gade. Der er smerte! Der er rædsel og skræk og rivende sorg over døde slægtninge og venner.
Må vi vinde krigen mod menneskets biologiske, dyriske sider, og vinde den fred der kommer af respekt og hensynstagen til os selv, hinanden og den natur vi er en uadskillelig del af.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp