Økonomisk migration vil være et af de vigtigste veje til at sikre Unionens konkurrenceevne, mener EU-kommissionen

af Karen Sunds, økonom
I næste uge, - på et ministerrådsmøde 1.-2. december - fremlægger Frattini, der er EU`s kommissær for det indre og retlige område, en omfattende politisk plan for, hvordan Unionen skal sikre en mere organiseret og systematisk import af arbejdskraft fra lande udenfor Unionen.
Denne politiske dagsorden er langt fra tilfældig. Den er nøje planlagt. Allerede i oktober 1999 besluttede Det Europæiske Råd, på et topmøde i Tammerfors, at påbegynde arbejdet for 'et strategisk projekt om økonomisk migration'.
Alligevel er der ikke mange mennesker udenfor EU-systemet, der kender til EU`s plan.
Der er blevet gået meget stille med dørene. For som EU-kommissionen selv påpeger: der er tale om et uhyre følsomt emne.
Imidlertid er der ikke tvivl om, hvilke bevæggrunde, der driver EU`s strategi om at importere arbejdskraft. Det kommer klart frem i EU-kommissionens grønbog 'Om en metode til at styre økonomisk migration' fra januar 2005:
EU-kommissionen 'fremhæver behovet for at få overblik over indvandringspolitikken, særlig i lyset af de implikationer, en strategi for økonomisk migration kan få for konkurrenceevnen og derfor for realiseringen af Lissabon-målene', hedder det hér.
Og andetsteds: 'Der vil i stigende grad blive behov for varige indvandringsstrømme for at dække behovene på arbejdsmarkedet i EU og sikre Europas velstand. Desuden har indvandring en voksende virkning på entrepenørskab. EU skal også tage hensyn til den kendsgerning, at de vigtigste regioner i verden allerede konkurrerer om at tiltrække migranter for at opfylde behovene i deres økonomier.'
Det handler altså om at sikre de europæiske koncerners behov for billig, fleksibel og samtidig veluddannet arbejdskraft. Og her skal EU op og matche andre økonomiske stormagter i verden, som er meget længere fremme med systemer til import af arbejdskraft udefra.
Hvad snakker vi om i tal ? Der er i dag cirka fem millioner arbejdere fra tredje verdens lande i EU. Det svarer til fem procent af befolkningen. Til sammenligning har USA 10 procent indvandrere mens Canada og Australien har 20 procent. Det er disse procenter, som EU skal op og matche, mener EU-kommissionen. Og derfor skal der nu skabes fælles regler for import af arbejdskraft udefra.
EU-kommissionen nævner selv, at der i perioden 2010-2030 vil blive akkumuleret et udækket behov for erhvervsaktive på 20 millioner i hele EU.
Andre beregninger, som Berlingske Tidende refererer, vurderer, at de 15 gamle lande tilsammen skal modtage knap 15 millioner indvandrere om året for at bevare det nuværende forhold mellem forsørgere og forsørgende indbyggere.
Ifølge EU-kommissionen skal den økonomiske migration i særlig grad organiseres fra de lande, der ligger udenom EU. Ideen er, at aftaler om import af arbejdskraft ligefrem skal være en del af de økonomisk-politiske aftaler, som EU laver med disse lande, de såkaldte naboskabsaftaler.
Et eksempel på dette er dén aftale, som blev indgået i foråret mellem Polen og Ukraine. Ifølge denne skal Polen - som EU-land - hvert år aftage 200.000 ukrainske arbejdere.

Åbne og lukke.
Opgaven med at organisere import af egnet arbejdskraft fra tredje lande er ifølge EU-kommissionen ikke let. For det første rejser det spørgsmålet om, hvordan man filtrerer de mennesker ud, som opfylder unionens arbejdskraftbehov. EU-kommissionen overvejer, om der skal laves særlige procedurer, alt efter om det er højtuddannede arbejdskraft, eller lavtuddannet, men erfaren arbejdskraft, der søges.
Men samtidig med at den økonomiske migration sættes i system, vil Unionen også stramme grebet om al den uønskede indvandring.
- Det er essentielt, at Unionen finder balancen mellem på den ene side at tillade - og i allerhøjeste grad fremme, den økonomiske migration, især af de uddannede arbejdere, som EU har så hårdt brug for, og samtidig kontrollerer den illegale indvandring, siger EU-kommissær Frattini, ifølge euractiv.com.
I samme åndedrag taler Frattini om, hvordan der skal strammes op på Fort Europa, i form af effektive tilbagesendelsesprocedurer, mere kontrol ved grænserne og mere systematisk indsamling af biometriske data i pas.

Tilbagesendelse
Imidlertid har EU også et andet problem i forhold til importen af arbejdskraft fra tredje lande: hvad skal man gøre af disse mennesker, når de med tiden er blevet for gamle til at arbejde, og skal på pension?
Alasdair Murray, der er vicedirektør i den europæiske tænketank Center for European Reform i London, formulerer det meget tydeligt:
- Desuden vil immigration kun hjælpe kortsigtet, for immigranterne bliver også ældre og skal passes og have pension, når de bliver gamle. Derfor kan man ikke bare importere immigranter og tro at det kan løse alle problemer siger han til Berlingske Tidende.
Meget tyder på, at EU vil forsøge at lave et system, hvor disse økonomiske migranter senere i livet, vender tilbage til deres hjemland.
I grønbogen skriver EU-kommissionen, at 'man bør overveje hvilke foranstaltninger, der kan lette midlertidige arbejdstageres tilbagevenden ved udløbet af deres kontrakter og reintegrere dem i deres hjemlande.'
Officielt hedder det sig, at det er for at modvirke den såkaldte hjerneflugt fra tredje verdens lande. Således erklærede Frattini for nylig, at 'hjerneflugt skulle erstattes af hjernecirkulation'.
Men det ændrer ikke ved, at det ville være meget belejligt for EU, hvis man kunne trække på arbejdskraften i et par årtier, og derefter kunne skibe dem af sted til hjemlandet igen, hvor de så kan arbejde nogle år, inden de skal forsørges som pensionister. Og endnu mere belejligt, hvis man ligefrem kan lave aftaler med de pågældende lande om at fremme dette.

Lønpres
Næppe mange mennesker, der har blot lidt kendskab til det danske arbejdsmarked, kan være i tvivl om, at hele EU`s strategi for at importere arbejdskraft har det formål at presse lønnen ned, og skabe en overflod af villige arbejdere.
Samarbejdsorganisationen OECD har også gjort sig til talsmand for, at EU satser på at importere arbejdskraft. OECD indrømmer imidlertid, at det vil øge arbejdsløsheden: 'I de sektorer, hvor arbejdskraften fra 3.lande let kan overtage arbejdet fra hjemlandets arbejdere, er immigration blev akkompagneret af høj arbejdsløshed blandt landets egne arbejdere', siger OECD.
Men det skyldes ifølge OECD, at det europæiske arbejdsmarked er for stift: 'Ubalancer på arbejdsmarkedet skyldes næsten udelukkende strukturelle rigiditeter', fortsætter OECD og nævner som eksempler den manglende geografiske mobilitet, og 'socio-økonomiske barrierer, der forhindrer indtræden i et lavstatus-lavtlønnet job.'
Det er altså her, de økonomiske migranter skal ind og fylde hullerne.
Det er ikke mærkeligt, at EU-kommissionen har været meget diskret med sin strategiplan. Men fra næste uge kan den ikke skjules længere.

De vigtigste spørgsmål, som EU diskuterer i forhold til vedtagelsen af fælles regler for økonomisk migration:
* Hvordan skal en arbejdstilladelse gives ? Skal det være en hel generel arbejdstilladelse, a la det amerikanske greencard-system som tillader immigranten at arbejde hvor han vil over hele EU? Eller skal det være en arbejdstilladelse til et specifikt job, et særligt jobområde, eller en særlig branche ?
* Skal der etableres en hasteprocedure, hvis der opstår akut mangel på en særlig type arbejdskraft?
* Hvilke former for udvælgelsesprocedurer skal der etableres, for at få filtreret den arbejdskraft ud, som man er interesseret i ?
EU-kommissionen overvejer at lave flere forskellige typer udvælgelsessystemer: ét for lavtuddannede, der har erfaring inden for en særlig sektor og ét system for de højtuddannede.
* Bør der være særlige incitamenter - som for eksempel lettere familiesammenføring, og lettere adgang til at blive fastboende - for særlige kategorier af arbejdstagere, for at tiltrække dem?
* Hvordan gøres det så let og så ubureaukratisk som muligt at blive økonomisk migrant? EU-kommissionen foreslår, at landene laver en 'one stop shop'-procedure, hvor den økonomiske migrant får udleveret opholds- og arbejdstilladelse samtidig.
* Hvem skal have arbejdstilladelsen? Er det arbejderen eller arbejdsgiveren? EU-kommissionen anbefaler, at det ikke bliver arbejdsgiveren, da han så vil 'komme til at eje den ansatte ', som det formuleres.